Salme 74
1 En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
Maschil of Asaph. Why, O God, hast Thou cast us off for ever? Why doth Thine anger smoke against the flock of Thy pasture?
2 Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
Remember Thy congregation, which Thou hast gotten of old, which Thou hast redeemed to be the tribe of Thine inheritance; and mount Zion, wherein Thou hast dwelt.
3 Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
Lift up Thy steps because of the perpetual ruins, even all the evil that the enemy hath done in the sanctuary.
4 Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
Thine adversaries have roared in the midst of Thy meeting-place; they have set up their own signs for signs.
5 Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
It seemed as when men wield upwards axes in a thicket of trees.
6 Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
And now all the carved work thereof together they strike down with hatchet and hammers.
7 Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
They have set Thy sanctuary on fire; they have profaned the dwelling-place of Thy name even to the ground.
8 De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
They said in their heart: 'Let us make havoc of them altogether'; they have burned up all the meeting-places of God in the land.
9 Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
We see not our signs; there is no more any prophet; neither is there among us any that knoweth how long.
10 Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
How long, O God, shall the adversary reproach? Shall the enemy blaspheme Thy name for ever?
11 Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
Why withdrawest Thou Thy hand, even Thy right hand? Draw it out of Thy bosom and consume them.
12 Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
Yet God is my King of old, working salvation in the midst of the earth.
13 Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
Thou didst break the sea in pieces by Thy strength; Thou didst shatter the heads of the sea-monsters in the waters.
14 du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
Thou didst crush the heads of leviathan, Thou gavest him to be food to the folk inhabiting the wilderness.
15 Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
Thou didst cleave fountain and brook; Thou driedst up ever-flowing rivers.
16 din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
Thine is the day, Thine also the night; Thou hast established luminary and sun.
17 du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
Thou hast set all the borders of the earth; Thou hast made summer and winter.
18 Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
Remember this, how the enemy hath reproached the LORD, and how a base people have blasphemed Thy name.
19 Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
O deliver not the soul of Thy turtle-dove unto the wild beast; forget not the life of Thy poor for ever.
20 se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
Look upon the covenant; for the dark places of the land are full of the habitations of violence.
21 Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
O let not the oppressed turn back in confusion; let the poor and needy praise Thy name.
22 Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
Arise, O God, plead Thine own cause; remember Thy reproach all the day at the hand of the base man.
23 lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
Forget not the voice of Thine adversaries, the tumult of those that rise up against Thee which ascendeth continually.
