Salme 73
1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
Asaf yazghan küy: — Derweqe Xuda Israilgha, Qelbi sap bolghanlargha méhribandur;
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
Lékin özüm bolsam, putliship yiqilip chüshüshke tasla qaldim; Ayaghlirim téyilip ketkili qil qaldi;
3 thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
Chünki rezillerning ronaq tapqanliqini körüp, Hakawurlargha heset qildim;
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
Chünki ular ölümide azablar tartmaydu, Eksiche téni mezmut we saghlam turidu.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
Ular insan’gha xas japani körmeydu, Yaki xeqlerdek balayi’apetke uchrimaydu.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Shunga meghrurluq marjandek ulargha ésilidu, Zorluq-zomigerlik tondek ulargha chaplishidu.
7 Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
Ular semrip ketkenlikidin közliri tompiyip chiqti; Ularning qelbidiki xiyaletler heddidin éship kétidu.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Bashqilarni mesxire qilip zeherlik sözleydu; Halini üstün qilip diwinip, doq qilidu.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
Ular aghzini pelekke qoyidu, Ularning tilliri yer yüzini kézip yüridu.
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
Shunga [Xudaning] xelqi mushulargha mayil bolup, Ularning dégenlirini su ichkendek axirighiche ichip: —
11 De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
«Tengri qandaq bileleytti?», «Hemmidin Aliy Bolghuchida bilim barmu?» — deydu.
12 Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Mana bular rezillerdur; Ular bu dunyada rahet-paraghetni köridu, Bayliqlarni toplaydu.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
«Ah, heqiqeten bikardin-bikar könglümni paklanduruptimen, Gunahsiz turup qolumni artuqche yuyup keptimen;
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
Bikargha kün boyi japa chékiptimen; Shundimu her seherde [wijdanning] eyibige uchrap keldim!».
15 Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
Biraq men: — «Bundaq [désem], Bu dewrdiki perzentliringge asiyliq qilghan bolmamdimen?» — dédim.
16 Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Ularni kallamdin ötküzey désem, Közümge shundaq éghir köründi.
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
Tengrining muqeddes jaylirigha kirgüche shundaq oylidim; Kirgendila [yamanlarning] aqiwitini chüshendim.
18 Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Derweqe Sen ularni téyilghaq yerlerge orunlashturisen, Ularni yiqitip pare-pare qiliwétisen.
19 Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
Ular közni yumup achquchila shunche parakende bolidu, Dehshetler ularni bésip yoqitidu!
20 De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
Sen i Reb, chüshtin oyghan’ghandek oyghinip, Ornungdin turup ularning siyaqini közge ilmaysen.
21 Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
Yüreklirim qaynap, Ichlirim sanjilghandek bolghan chaghda,
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
Özümni héchnéme bilmeydighan bir hamaqet, Aldingda bir haywan ikenlikimni bilip yettim.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Halbuki, men hemishe Sen bilen bille; Sen méni ong qolumdin tutup yöliding;
24 du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
Öz nesiheting bilen méni yétekleysen, Shan-sheripngni namayan qilghandin kéyin, Axirida Sen méni özüngge qobul qilisen.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
Ershte Sendin bashqa méning kimim bar? Yer yüzide bolsa Sendin bashqa héchkimge intizar emesmen.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Etlirim hem qelbim zeiplishidu, Lékin Xuda qelbimdiki qoram tash hem menggülük nésiwemdur!
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
Chünki mana, Sendin yiraq turghanlar halak bolidu; Wapasizliq qilghan pahishe ayaldek Sendin waz kechkenlerning herbirini yoqitisen.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
Biraq men üchün, Xudagha yéqinlishish ewzeldur! Uning barliq qilghan ishlirini jakarlash üchün, Reb Perwerdigarni tayanchim qildim.
