Salme 73
1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
Ko e Saame ʻa ʻAsafi. Ko e moʻoni ʻoku angalelei ʻae ʻOtua ki ʻIsileli, ʻio, kiate kinautolu ʻoku loto maʻa.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
Ka ko au naʻe meimei mole hoku vaʻe: naʻaku meimei hekea ʻi heʻeku ngaahi laka.
3 thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
He naʻaku meheka ʻi he kau vale, ʻi heʻeku mamata ki he fiemālie ʻae angakovi.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
He ʻoku ʻikai hanau mamahi ʻi heʻenau mate: ka ʻoku maʻu pe honau mālohi.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
ʻOku ʻikai moʻua ʻi he mamahi ʻakinautolu ʻo hangē ko e kakai kehe; pea ʻoku ʻikai ʻahiʻahiʻi ʻakinautolu ʻo hangē ko e kakai niʻihi.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Ko ia ʻoku takatakai ai ʻakinautolu ʻe he laukau ʻo hangē ko e ukamea fihifihi; ʻoku ʻufiʻufi ʻakinautolu ʻe he angamālohi ʻo hangē ko e kofu.
7 Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
ʻOku hohopo honau mata ʻi heʻenau sino: ʻoku nau maʻu meʻa ʻo lahi hake ʻi he holi ʻoe loto.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Kuo kovi ʻakinautolu, pea lea kovi ʻi he fakamālohi: ʻoku nau lea fakafiefielahi.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
ʻOku nau hangatonu atu honau ngutu ʻo angatuʻu ki he ngaahi langi, pea ʻoku ʻeveʻeva honau ʻelelo ʻi māmani.
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
Ko ia ʻoku liu mai ai ki heni hono kakai: pea ʻoku tatau ʻae vai kiate kinautolu ke pito ʻae ipu.
11 De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
Pea ʻoku nau pehē, “ʻOku ʻilo fēfē ʻe he ʻOtua? Pea ʻoku ai ha ʻilo ʻi he Fungani Māʻolunga?”
12 Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Vakai, ko eni ʻae kau angakovi ʻoku fiemālie ʻi he māmani; ʻoku tupu pē ʻenau koloa.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Ko e moʻoni ʻoku taʻeʻaonga ʻeku fakamaʻa hoku loto, mo ʻeku fanofano hoku nima ʻi he māʻoniʻoni.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
He kuo ʻahiʻahiʻi au ʻi he ʻaho kotoa pē, pea kuo tautea au ʻi he pongipongi kotoa pē,
15 Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
Kapau te u tala, te u lea pehē; vakai, ko ʻeku fai hala ki he toʻutangata ʻo hoʻo fānau.
16 Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Pea ʻi heʻeku ʻahiʻahi ke ʻilo ʻae meʻa ni, naʻe faingataʻa ia kiate au;
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
Ka ʻi heʻeku hū ki he faletapu ʻoe ʻOtua; naʻaku toki ʻilo ai honau ikuʻanga.
18 Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Ko e moʻoni naʻa ke tuku ʻakinautolu ʻi he ngaahi potu hekeheke: kuo ke laku hifo ʻakinautolu ki he ngaahi fakaʻauha.
19 Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
Kuo ʻomi vave ʻakinautolu ki he malaʻia, ʻo hangē ko e kemo pe taha ʻoe mata! Kuo fakaʻauha ʻaupito ʻakinautolu ʻi he ngaahi ilifia.
20 De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
Hangē ko e misi ʻoka ʻā hake ha taha; ke pehē pe, ʻE ʻEiki, ʻoka ke ka ʻā hake, te ke manukiʻi honau tatau.
21 Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
Naʻe mamahi pehē pe hoku laumālie, pea naʻe mahuhuhuhu ai hoku loto.
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
Naʻe pehē ʻeku vale, pea naʻe ʻikai te u ʻilo: naʻaku hangē ko e manu ʻi ho ʻao.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Ka ko e moʻoni ʻoku ou ʻiate koe maʻuaipē: pea kuo ke puke au ʻi hoku nima toʻomataʻu.
24 du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
Te ke tataki au ʻi hoʻo poto, pea hili ia te ke maʻu au ki ho nāunau.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
He ko hai mo koe ʻoku ou maʻu ʻi he loto langi? Pea ʻoku ʻikai ha tokotaha ʻi māmani ʻoku ou holi ki ai, ka ko koe pē.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
ʻOku vaivai hoku kakano mo hoku loto: ka ko e makatuʻu ʻo hoku loto ʻae ʻOtua, mo hoku ʻinasi ʻo taʻengata.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
Vakai, ʻe ʻauha ʻakinautolu ʻoku mamaʻo ʻiate koe: kuo ke fakaʻauha ʻakinautolu kotoa pē ʻoku ʻalu meiate koe ʻo fai kovi.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
Ka ʻoku lelei kiate au ʻeku ʻunuʻunu ke ofi ki he ʻOtua: kuo u falala ki he ʻEiki ko Sihova, koeʻuhi ke u fakahā ai hoʻo ngāue kotoa pē.
