Salme 73

1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

Resnično, Bog je dober do Izraela, torej tistim, ki so čistega srca.

2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;

Toda kar se mene tiče, so moja stopala skoraj odšla, moji koraki so malodane spodrsnili.

3 thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;

Kajti bil sem nevoščljiv nad nespametnimi, ko sem videl uspevanje zlobnih.

4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

Kajti v njihovi smrti ni vezi, vendar je njihova moč trdna.

5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.

Niso v stiski, kakor drugi ljudje niti niso trpinčeni kakor drugi ljudje.

6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.

Zato jih ošabnost obdaja naokoli kakor veriga, nasilje jih pokriva kakor obleka.

7 Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.

Njihove oči izstopajo z mastnostjo. Imajo več, kot si lahko želi srce.

8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,

Izprijeni so in glede zatiranja govorijo zlobno, govorijo vzvišeno.

9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.

Svoja usta postavljajo zoper nebesa in njihov jezik hodi po zemlji.

10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)

Zato se njegovo ljudstvo vrača sèm in iztisnjene so jim polne čaše vode.

11 De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«

Pravijo: »Kako Bog ve? In ali je znanje v Najvišjem?«

12 Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!

Glej, to so brezbožni, ki uspevajo v svetu, povečujejo se v bogastvih.

13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,

Resnično sem zaman očistil svoje srce in svoje roke umil v nedolžnosti.

14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!

Kajti ves dan sem bil trpinčen in kaznovan vsako jutro.

15 Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«

Če rečem: »Govoril bom na ta način, « glej, bi se pregrešil zoper rod tvojih otrok.

16 Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

Ko sem premišljeval, da to spoznam, je bilo zame preveč boleče,

17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:

dokler nisem odšel v Božje svetišče, potem sem razumel njihov konec.

18 Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

Zagotovo si jih postavil na spolzke kraje, podiraš jih v uničenje.

19 Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!

Kako so v hipu privedeni v opustošenje! Popolnoma so použiti s strahotami.

20 De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.

Kakor sanje, ko se nekdo zbudi; tako boš, oh Gospod, ko se zbudiš, preziral njihovo podobo.

21 Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,

Tako je bilo moje srce užaloščeno in v svoji notranjosti sem bil zboden.

22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

Tako nespameten sem bil in neveden. Pred teboj sem bil kakor žival.

23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

Kljub temu sem nenehno s teboj. Prijel si me za mojo desnico.

24 du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.

Usmerjal me boš s svojim nasvetom in potem me sprejmi v slavo.

25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!

Koga imam v nebesih razen tebe? In nikogar ni na zemlji, ki si ga želim poleg tebe.

26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.

Moje meso in moje srce odpovedujeta, toda Bog je moč mojega srca in moj delež na veke.

27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.

Kajti glej, tisti, ki so daleč od tebe, se bodo pogubili. Uničil si vse tiste, ki z vlačuganjem gredo od tebe.

28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

Toda zame je dobro, da se približam Bogu. Svoje trdno upanje sem položil v Gospoda Boga, da bom lahko oznanjal vsa tvoja dela.