Salme 73
1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
psalmus Asaph quam bonus Israhel Deus his qui recto sunt corde
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
mei autem paene moti sunt pedes paene effusi sunt gressus mei
3 thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
quia zelavi super iniquis pacem peccatorum videns
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
quia non est respectus morti eorum et firmamentum in plaga eorum
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
in labore hominum non sunt et cum hominibus non flagellabuntur
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
ideo tenuit eos superbia operti sunt iniquitate et impietate sua
7 Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
prodiet quasi ex adipe iniquitas eorum transierunt in affectum cordis
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
cogitaverunt et locuti sunt in nequitia iniquitatem in excelso locuti sunt
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
posuerunt in caelum os suum et lingua eorum transivit in terra
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
ideo convertetur populus meus hic et dies pleni invenientur in eis
11 De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
et dixerunt quomodo scit Deus et si est scientia in Excelso
12 Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
ecce ipsi peccatores et abundantes in saeculo obtinuerunt divitias
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
et dixi ergo sine causa iustificavi cor meum et lavi inter innocentes manus meas
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
et fui flagellatus tota die et castigatio mea in matutino
15 Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
si dicebam narrabo sic ecce nationem filiorum tuorum reprobavi
16 Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
et existimabam cognoscere hoc labor est ante me
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
donec intrem in sanctuarium Dei intellegam in novissimis eorum
18 Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
verumtamen propter dolos posuisti eis deiecisti eos dum adlevarentur
19 Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
quomodo facti sunt in desolationem subito defecerunt perierunt propter iniquitatem suam
20 De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
velut somnium surgentium Domine in civitate tua imaginem ipsorum ad nihilum rediges
21 Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
quia inflammatum est cor meum et renes mei commutati sunt
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
et ego ad nihilum redactus sum et nescivi
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
ut iumentum factus sum apud te et ego semper tecum
24 du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
tenuisti manum dexteram meam et in voluntate tua deduxisti me et cum gloria suscepisti me
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
quid enim mihi est in caelo et a te quid volui super terram
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
defecit caro mea et cor meum Deus cordis mei et pars mea Deus in aeternum
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
quia ecce qui elongant se a te peribunt perdidisti omnem qui fornicatur abs te
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
mihi autem adherere Deo bonum est ponere in Domino Deo spem meam ut adnuntiem omnes praedicationes tuas in portis filiae Sion
