Salme 73
1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
アサフのうた 神はイスラエルにむかひ心のきよきものに對ひてまことに恵あり
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
然はあれどわれはわが足つまづくばかりわが歩すべるばかりにてありき
3 thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
こはわれ惡きものの榮ゆるを見てその誇れる者をねたみしによる
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
かれらは死るに苦しみなくそのちからは反てかたし
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
かれらは人のごとく憂にをらず人のごとく患難にあふことなし
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
このゆゑに倣慢は妝飾のごとくその頚をめぐり強暴はころものごとく彼等をおほへり
7 Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
かれら肥ふとりてその目とびいで心の欲にまさりて物をうるなり
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
また嘲笑をなし惡をもて暴虐のことばをいだし高ぶりてものいふ
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
その口を天におきその舌を地にあまねく往しむ
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
このゆゑにかれの民はここにかへり水のみちたる杯をしぼりいだして
11 De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
いへらく神いかで知たまはんや至上者に知識あらんやと
12 Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
観よかれらは惡きものなるに常にやすらかにしてその富ましくははれり
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
誠に我はいたづらに心をきよめ罪ををかさずして手をあらひたり
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
そはわれ終日なやみにあひ朝ごとに責をうけしなり
15 Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
われもし斯ることを述んといひしならば我なんぢが子輩の代をあやまらせしならん
16 Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
われこれらの道理をしらんとして思ひめぐらししにわが眼いたく痛たり
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
われ神の聖所にゆきてかれらの結局をふかく思へるまでは然りき
18 Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
誠になんぢはかれらを滑かなるところにおきかれらを滅亡におとしいれ給ふ
19 Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
かれらは瞬間にやぶれたるかな彼等は恐怖をもてことごとく滅びたり
20 De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
主よなんぢ目をさましてかれらが像をかろしめたまはんときは夢みし人の目さめたるがごとし
21 Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
わが心はうれへわが腎はさされたり
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
われおろかにして知覺なし聖前にありて獣にひとしかりき
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
されど我つねになんぢとともにあり汝わが右手をたもちたまへり
24 du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
なんぢその訓諭をもて我をみちびき後またわれをうけて榮光のうちに入たまはん
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
汝のほかに我たれをか天にもたん地にはなんぢの他にわが慕ふものなし
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
わが身とわが心とはおとろふされど神はわがこころの磐わがとこしへの嗣業なり
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
観よなんぢに遠きものは滅びん汝をはなれて姦淫をおこなふ者はみななんぢ之をほろぼしたまひたり
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
神にちかづき奉るは我によきことなり われは主ヱホバを避所としてそのもろもろの事跡をのべつたへん
