Salme 73
1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
`The salm of Asaph. God of Israel is ful good; to hem that ben of riytful herte.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
But my feet weren moued almeest; my steppis weren sched out almeest.
3 thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
For Y louede feruentli on wickid men; seynge the pees of synneris.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
For biholdyng is not to the deth of hem; and stidefastnesse in the sikenesse of hem.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
Thei ben not in the trauel of men; and thei schulen not be betun with men.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Therfore pride helde hem; thei weren hilid with her wickidnesse and vnfeithfulnesse.
7 Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
The wickidnesse of hem cam forth as of fatnesse; thei yeden in to desire of herte.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Thei thouyten and spaken weiwardnesse; thei spaken wickidnesse an hiy.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
Thei puttiden her mouth in to heuene; and her tunge passide in erthe.
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
Therfor my puple schal be conuertid here; and fulle daies schulen be foundun in hem.
11 De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
And thei seiden, How woot God; and whether kunnyng is an heiye, `that is, in heuene?
12 Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Lo! thilke synneris and hauynge aboundance in the world; helden richessis.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
And Y seide, Therfor without cause Y iustifiede myn herte; and waischide myn hoondis among innocentis.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
And Y was betun al dai; and my chastisyng was in morutidis.
15 Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
If Y seide, Y schal telle thus; lo! Y repreuede the nacioun of thi sones.
16 Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
I gesside, that Y schulde knowe this; trauel is bifore me.
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
Til Y entre in to the seyntuarie of God; and vndurstonde in the last thingis of hem.
18 Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Netheles for gilis thou hast put to hem; thou castidist hem doun, while thei weren reisid.
19 Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
Hou ben thei maad into desolacioun; thei failiden sodeynli, thei perischiden for her wickidnesse.
20 De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
As the dreem of men that risen; Lord, thou schalt dryue her ymage to nouyt in thi citee.
21 Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
For myn herte is enflaumed, and my reynes ben chaungid;
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
and Y am dryuun to nouyt, and Y wiste not.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
As a werk beeste Y am maad at thee; and Y am euere with thee.
24 du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
Thou heldist my riythond, and in thi wille thou leddist me forth; and with glorie thou tokist me vp.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
For whi what is to me in heuene; and what wolde Y of thee on erthe?
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Mi fleische and myn herte failide; God of myn herte, and my part is God withouten ende.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
For lo! thei that drawen awei fer hem silf fro thee, `bi deedli synne, schulen perische; thou hast lost alle men that doen fornycacioun fro thee.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
But it is good to me to cleue to God; and to sette myn hope in the Lord God. That Y telle alle thi prechyngis; in the yatis of the douyter of Syon.
