< Salme 73 >

1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
A Psalm of Asaph. Surely God is good to Israel, to those who are pure in heart.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
But as for me, my feet had almost stumbled; my steps had nearly slipped.
3 thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
For I envied the arrogant when I saw the prosperity of the wicked.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
They have no struggle in their death; their bodies are well-fed.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
They are free of the burdens others carry; they are not afflicted like other men.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Therefore pride is their necklace; a garment of violence covers them.
7 Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
From their prosperity proceeds iniquity; the imaginations of their hearts run wild.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
They mock and speak with malice; with arrogance they threaten oppression.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
They set their mouths against the heavens, and their tongues strut across the earth.
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
So their people return to this place and drink up waters in abundance.
11 De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
The wicked say, “How can God know? Does the Most High have knowledge?”
12 Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Behold, these are the wicked— always carefree as they increase their wealth.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Surely in vain I have kept my heart pure; in innocence I have washed my hands.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
For I am afflicted all day long and punished every morning.
15 Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
If I had said, “I will speak this way,” then I would have betrayed Your children.
16 Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
When I tried to understand all this, it was troublesome in my sight
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
until I entered God’s sanctuary; then I discerned their end.
18 Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Surely You set them on slick ground; You cast them down into ruin.
19 Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
How suddenly they are laid waste, completely swept away by terrors!
20 De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
Like one waking from a dream, so You, O Lord, awaken and despise their form.
21 Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
When my heart was grieved and I was pierced within,
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
I was senseless and ignorant; I was a brute beast before You.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Yet I am always with You; You hold my right hand.
24 du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
You guide me with Your counsel, and later receive me in glory.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
Whom have I in heaven but You? And on earth I desire no one besides You.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
My flesh and my heart may fail, but God is the strength of my heart and my portion forever.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
Those far from You will surely perish; You destroy all who are unfaithful to You.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
But as for me, it is good to draw near to God. I have made the Lord GOD my refuge, that I may proclaim all Your works.

< Salme 73 >