< Salme 73 >
1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
Kawlung ak ciim, Israelkhqi venawh Khawsa taw leek tak tak hy.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
Cehlai, kai aham taw, ka khaw ve bah tawm ca nawh; dyih hun hlauh tawm na awm nyng.
3 thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
Ikawtih, thlak chekhqi ami kam ak awm ce ka huh awh ak oek qukhqi ce nai haunyng.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
Ami thih awh ce khuikha am sim voel hy; ami pumqawkhqi ami sa dip pyng pyng nawh amik tha awm hy.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
Thlak changkhqi amyihna phyihqih am za tlaih uhy; thlanghqing tlawhnaak ing am khuikha sak khqi tlaih hy.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
Cedawngawh oek qunaak ce aawi na awi unawh; khawboe seetnaak ing thoeih ang cam qu uhy.
7 Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
Thin hqamnaak awhkawng thawlhnaak ce law hy; qaai kqawnnaak kawpoek ing a qi am ta qoe hy.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Kawpoek seetnaak ing thlang qaih na unawh; oek qunaak ing thang the a kha na uhy.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
Amim khakhqi ce khanna ak awm na ngai unawh, amim laikhqi ing khawmdek ik-oeih ce lo uhy.
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
Cedawngawh ak thlangkhqi ing a mimah a venna hlai unawh tui hqawng ce aw thu hqut uhy.
11 De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
Cekkhqi ing, Ikawmyihna Khawsa ing ani sim naak kaw? Sawsang Soeih awh ak awm ce ak cyi hy voei nu?” ti uhy.
12 Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Thalk chekhqi taw vemyihna awm uhy – ikawmyih poeknaak awm am ta voel uhy, a boeina boei khqoet khqoet uhy.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Kawlung ak caihna ka taak ve a hoeina awm nawh kut sil nyng ka awm dym awm a hoeina awm hy.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
Khawnghi zung khuikha za nyng saw; mymcang qoek awh phepnaak hu nyng.
15 Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
Kai ing, Cemyih na sai u vang,” ka ti mantaw, na cakhqi ana zawi hawh kawng nyng.
16 Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Vemyihkhqi boeih ve zaaksim aham tha ka lawh awh, ka ham quh soeih hy.
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
Khawsa a hun ciim ka pha deng awh ni, a dytnaak ce kang zaksim hly hyn.
18 Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
A plainaak a hun awh cekkhqi ce nang ing ta tiksaw; plawci aham cekkhqi ce nuk khawng hyk ti.
19 Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
Ikawmyihna cekkhqi ce ami plawci bat paqap, kqih awmnaak ing cekkhqi ce nawi phang tlang pai hy!
20 De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
Thlang ing a hang hqyng awh ang mang kawna awm a mang ngaih amyihna, Aw Bawipa, nang awm na hang thawh awh, cekkhqi poeknaak mailai amyihna nang ing kawna awm am ngai kawp ti.
21 Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
Kak kawlung ko nawh kang myihla ak khuikha awh,
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
kaw awm a sim kaana a khat qat na awm hqoeng nyng; na haiawh qamsa myihna awm nyng.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Cehlai, nang a venawh awm loet nyng; nang ing ka kut kak tang benawh nim tu hyk ti.
24 du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
Nak poek na lahnaak ing ni sawi kawm tiksaw, cek coeng awhtaw boeimangnaak khuiawh ni ceh pyi kawp ti.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
Nang kaa taw a u nu khawk khan awh ka taak bai kaw? Nang coeng awhtaw ka ngaih ve khawmdek ing am tahy.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Ka pumsa ingkaw kak kawlung ve tlu mai seiawm, Khawsa taw kak kawlung thaawmnaak ingkaw ka kumqui taham na awm hy.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
Nang a ven awhkawng ak hlakhqi boeih ce qeeng kawm usaw; na venawh ypawm na amak awm thlangkhqi ce nang ing hqe kawp ti.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
Cehlai, kai aham taw, Khawsa ing ak zoena awm ve nep hy. Boeimang Khawsa ce kang thuknaak hun na ta hawh nyng; na ik-oeih saikhqi boeih ce khypyi kawng nyng.