Salme 73
1 En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
Asaph ih Saam laa. Sithaw loe poekciim kami hoi Israelnawk nuiah hoih tangtang.
2 Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
Toe ka khok loe amthaek tom boeh; kang doethaih ahmuen angthuih tom boeh.
3 thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
Poeksae kaminawk mah hnuk o ih tahamhoihaih to ka hnuk naah, amthu kaminawk to ka khit moeng boeh.
4 thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
Nihcae loe duek naah patangkhang o ai; ngantui o moe, thacak o.
5 de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
Nihcae loe minawk kalah baktiah raihaih panoek o ai; minawk baktiah patang o ai.
6 Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
To pongah amoekhaih to bungmu baktiah a oih o; pacaekthlaekhaih to khukbuen baktiah angkhuk o.
7 Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
Hmuenmae hoi angraeng o pongah, nihcae ih mik loe tasa bangah tacawt dok; nihcae loe palung thung hoi poek ih hmuen pongah kamthlai ah koeh o.
8 I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
Nihcae mah kahoih ai pacaekthlaekhaih to pahnuih o thuih; amoekhaih lok apaeh o.
9 de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
Nihcae loe pakha hoiah vannawk to kasae thuih o moe, palai to long pum ah amkaeh o sak.
10 (Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
To pongah Sithaw mah angmah ih kaminawk to amlaemsak let moe, a paek ih tui to kamhah ah naek o.
11 De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
Nihcae mah, Kawbangmaw Sithaw mah panoek tih? Kasang koek ah kaom loe panoekhaih tawnh maw? tiah thuih o.
12 Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
Khenah, Sithaw panoek ai kaminawk loe hae tiah oh o; nihcae loe long nuiah khosak hoih o moe, angraeng o aep aep.
13 Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
Tangtang ni, ka suek ih kaciim poekhaih loe azom pui ni; zaehaih om ai ah kam saeh ih ban doeh azom pui ah ni oh.
14 jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
Ni thokkruek patang ka khang, akhawnbang kruek thuitaekhaih to ka tongh.
15 Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
To tiah kasae thuih han ka poek nahaeloe, khenah, na caanawk nuiah kasae sah kami ah ni ka om tih.
16 Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
Hae hmuen hae kawbangmaw ka panoek thaih han, tiah ka poek naah, kai hanah loe panoek han rai parai hmuen ah oh;
17 Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
hnukkhuem ah loe Sithaw ih hmuenciim thungah ka phak, to naah ni to hmuennawk boenghaih to ka panoek thai vop.
18 Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
Tangtang thuih nahaeloe nang mah ni nihcae to kamnae ahmuen ah na suek moe, nihcae to amrohaih thungah na vah.
19 Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
Nihcae loe kawbangmaw, nawnetta thungah amro o halat! Hnukkhuem ah loe zitthok hmuen mah nihcae to paduek boih boeh.
20 De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
Kami mah angthawk naah amang to poek baktih toengah, Aw Angraeng, nang thawk tahang naah, nihcae poekhaih to tiah doeh sah pae hmah.
21 Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
To tiah palung ka nat moe, ka poekhaih anghmang sut.
22 var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
Kai loe amthu kami, tidoeh panoek ai kami ah ka oh; na hmaa ah kasan moi baktiah ni ka oh sut boeh.
23 Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
Toe kai loe nang khaeah ka oh poe; ka bantang ban hae nang patawnh pae.
24 du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
Nangmah loe na thoemhaih hoiah loklam nang patuek ueloe, lensawkhaih thungah nang caeh haih tih.
25 Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
Nang ai ah loe van ah ka tawnh ih mi maw oh vop? Nang pacoengah loe long nuiah ka koeh ih mi doeh om ai.
26 Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
Ka ngan hoi ka palung loe amro boeh; toe Sithaw loe ka palungthin thacakhaih ah oh moe, dungzan ah kai ih taham ah ni oh.
27 Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
Khenah, nang hoi angthla kaminawk loe amro o boih tih; nang khae hoi amkhraeng moe, oep om ai ah khosah kaminawk loe nam rosak boih tih.
28 Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
Toe kai loe Sithaw khaeah anghnaih han hoih; na toksakhaihnawk boih ka thuih hanah, Angraeng Sithaw khaeah ka buep.
