Salme 72
1 Af Salomo. Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,
Ko e Saame maʻa Solomone. ʻE ʻOtua, tuku ki he tuʻi ʻa hoʻo ngaahi fakamaau, mo hoʻo māʻoniʻoni ki he foha ʻoe tuʻi.
2 saa han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!
Te ne fakamaau hoʻo kakai ʻi he māʻoniʻoni, mo hoʻo kau masiva ʻaki ʻae fakamaau.
3 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.
ʻE ʻomi ʻe he ngaahi moʻunga ʻae melino ki he kakai, mo e māʻoniʻoni mei he ngaahi tafungofunga.
4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slaar Voldsmanden ned.
ʻE fakamaau ʻe ia ʻae kakai mamahi, te ne fakamoʻui ʻae fānau ʻae masiva, pea te ne fesifesi ʻae fakamālohi.
5 Han skal leve, saa længe Solen lyser og Maanen skinner, fra Slægt til Slægt.
Te nau manavahē kiate koe ʻi he lolotonga ʻae kei tuʻu ʻae laʻā, mo e māhina, ʻi he toʻutangata kotoa pē.
6 Han kommer som Regn paa slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;
ʻE ʻalu hifo ia ʻo hangē ko e ʻuha ki he mohuku kuo tutuʻu: ʻo hangē ko e ʻuha tuʻu mo tō ʻoku fakaviviku ʻae fonua.
7 i hans Dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred raader, til Maanen forgaar.
ʻE tupu pē ʻae kau māʻoniʻoni ʻi hono ngaahi ʻaho; mo e melino lahi ʻaupito ʻi he kei tolonga ʻae māhina.
8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
ʻE pule ʻe ia foki mei he tahi ki he tahi, pea mei he vaitafe ʻo aʻu ki he ngaahi ngataʻanga ʻo māmani.
9 hans Avindsmænd bøjer Knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;
ʻE punou ʻi hono ʻao ʻakinautolu ʻoku nofo ʻi he toafa; pea ʻe ʻemo ʻae efu ʻe hono ngaahi fili.
10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;
ʻE ʻomi ʻae ngaahi meʻaʻofa ʻe he ngaahi tuʻi ʻo Tasisi pea mo e ngaahi motu: ʻe ʻatu ʻae ngaahi meʻa foaki ʻe he ngaahi tuʻi ʻo Sipa mo Sepa.
11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
ʻIo, ʻe punou ʻi hono ʻao ʻae ngaahi tuʻi kotoa pē: ʻE tauhi ia ʻe he puleʻanga kotoa pē.
12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,
He te ne fakamoʻui ʻae masiva ʻi heʻene tangi; ʻae mamahi foki, mo ia ʻoku ʻikai hano tokoni.
13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;
Te ne fakamoʻui ʻae vaivai mo e masiva, ʻo fakamoʻui ʻae laumālie ʻoe kau masiva.
14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og Vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.
ʻE huhuʻi ʻe ia honau laumālie mei he kākā mo e fakamālohi: pea ʻe mahuʻinga honau toto ʻi hono ʻao.
15 Maatte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
Pea ʻe moʻui pe ia, pea ʻe foaki kiate ia ʻae koula ʻo Sipa: ʻE fai maʻuaipē ʻae lotu koeʻuhi ko ia; pea ʻe fakamālō kiate ia ʻi he ʻaho kotoa pē,
16 Korn skal der være i Overflod i Landet, paa Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.
Pea ʻe ʻi ai ʻae falukunga ʻoe uite ʻi he fonua ʻi he tumutumu ʻoe ngaahi moʻunga, ʻe ngaueue hono fua ʻo ia ʻo hangē ko Lepanoni: pea ko kinautolu ʻi he kolo ʻe tupu pe ʻo hangē ko e mohuku ʻoe fonua.
17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
ʻE tuʻumaʻu hono huafa ʻo taʻengata, ʻe tolonga maʻuaipē hono huafa ʻo hangē ko e laʻā: pea ʻe monūʻia ʻae kakai ʻiate ia: ʻe ui ia ko e monūʻia ʻe he puleʻanga kotoa pē.
18 Lovet være Gud HERREN, Israels Gud, som ene gør Undergerninger,
Fakafetaʻi kia Sihova ko e ʻOtua, ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻaia tokotaha pe ʻoku fai ʻae ngaahi meʻa fakaofo.
19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
Pea fakafetaʻi maʻuaipē ki hono huafa ongoongolelei ʻo taʻengata: pea tuku ke pito ʻa māmani kotoa pē ʻi hono nāunau; ʻEmeni, mo ʻEmeni.
20 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.
Kuo ngata ʻae ngaahi lotu ʻa Tevita ko e foha ʻo Sese.
