Salme 72
1 Af Salomo. Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,
MAING Kot, kom kotiki ong nanmarki en kapung, o kotiki ong nain nanmarki ol omui pung.
2 saa han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!
Pwen kaunda sapwilim omui aramas akan nin tiak pung, o dorela sapwilim omui me luet akan.
3 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.
Nana kan en kare dong aramas akan popol o dol akan me pung.
4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slaar Voldsmanden ned.
A pan sauasa pung en me luet ren aramas akan; a pan dorela nain me samama kan, o pan tiakedi me morsued o.
5 Han skal leve, saa længe Solen lyser og Maanen skinner, fra Slægt til Slægt.
Aramas pan masak komui sang eu kainok lel eu kainok, arain katipin o saunipong mia.
6 Han kommer som Regn paa slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;
A pan kotidi dueta katau ong mat kap, dueta katau me kawusokesok sap o.
7 i hans Dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred raader, til Maanen forgaar.
Me pung o pan memaurata ni a ran akan, o muei mau pan pwaida, lao saunipong solar mia.
8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
A pan kotin kaunda sang eu madau lel wong eu, o sang pilap o lel ni imwin sappa.
9 hans Avindsmænd bøjer Knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;
Me kaukauson nan sap tan, pan dairukedi ong mo a, o a imwintiti kan pan kangala pwel par.
10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;
Nanmarki en Tarsis o me mi nan dake kan, pan wa dong i ar kisakis; nanmarki en Arapia o Sepa pan wia nopwei.
11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
Nanmarki kan karos pan kaudoki ong i, men liki kan karos pan upa ong i.
12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,
Pwe a pan dorela me samama o, me kin weriwer, o me luet, me sota sauas pa.
13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;
A pan kupura me tikitik o samama, o pan kotin sauasa ngen en me samama kan.
14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og Vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.
A pan kotin dorela ngen arail sang ren me morsued o weit, o nt’ arail me kasampwal mon silang i.
15 Maatte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
A pan ieiasata o kold sang wein Arapia pan wisik wong i, o aramas akan pan kapakapaki i ansau karos, a pan kapaida ni ansau karos.
16 Korn skal der være i Overflod i Landet, paa Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.
Wantuka kan pan pwaida mau nin sappa o pon nana kan, korn pan momand dueta Lipanon; o aramas akan pan wosada nan kanim akan dueta rä nan sap o.
17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
Mar a pan duedueta kokolata; arain katipin a pan mimieta, iduen warai en mar a, o re pan kapaikida i; men liki kan karos pan kapinga i.
18 Lovet være Gud HERREN, Israels Gud, som ene gør Undergerninger,
Kaping ong Kot Ieowa, Kot en Israel, i eta, me kin wiada manaman akan.
19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
O kaping ong mar a lingan kokolata, o sap karos en direki a wau! Amen, amen!
20 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.
Iet imwilan kapakap en Dawid nain Isai.
