Salme 72
1 Af Salomo. Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,
Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed,
2 saa han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!
at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.
3 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.
Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden.
4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slaar Voldsmanden ned.
Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.
5 Han skal leve, saa længe Solen lyser og Maanen skinner, fra Slægt til Slægt.
De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.
6 Han kommer som Regn paa slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;
Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!
7 i hans Dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred raader, til Maanen forgaar.
I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!
8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende!
9 hans Avindsmænd bøjer Knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;
De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;
Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.
11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.
12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,
Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.
13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;
Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.
14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og Vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.
Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.
15 Maatte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.
16 Korn skal der være i Overflod i Landet, paa Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.
Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden!
17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!
18 Lovet være Gud HERREN, Israels Gud, som ene gør Undergerninger,
Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting!
19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!
20 Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.
Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.
