Salme 71

1 HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

MAIN Ieowa, i liki komui, kom der mueid on, i en jarodi kokolata.

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

Kom kotin dore ia la pweki omui pun, o kotin jauaja ia, o kotin kapaike don ia karon omui kan o jauaja ia.

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Komui en koti wiala ia paipalap, waja i pan kak pitila ia anjau karoj, pwe kom kotin inauki on ia er, me kom pan dore ia la, pwe komui ai paip o ai kel.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Ai Kot, jauaja ia jan nan pa en me doo jan Kot, o jan nan pa en me japun o weit.

5 thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

Pwe komui kapore pa i, Main Ieowa, komui ai kel jan ni ai pulepul.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

I liki komui jan ni ai ipwidier, o komui me kaipwi ia jan nan kaped en in ai, i pan kapina komui kokolata.

7 For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Nai dueta meakot me kapuriamui on me toto; a komui kel pa i manaman.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Kom kotin kadireki au ai kapin o danke on komui.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Kom der kotin kaje ia la ni ai mala, o der muei jan ia ni ai pan luetala.

10 thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

Pwe ai imwintiti kin palian ia ni ar lokaia, o me kin majamajan ia, kin kapakapun pena,

11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

O indinda: Kot muei janer i, komail paki o koledi i, pwe jota jauaj pa a.

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

Main Kot, kom der kotin doo wei jan ia, Main Kot! Kom kotin madando o jauaja ia.

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

A me palian ia en namenokala o jarodi; o me rapa kin ia, pwen kame ia la, ren kadupale kidi namenok o lalaue.

14 Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

A i pan auiauita, o i pan kalaudela ai kapin on komui kokolata.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

Au ai en kaloki jili omui pun, o omui kamau pan ran karoj, me jota kak wadawad pena.

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

I kin weweid jili ni mana en Ieowa Kaun; i pan kapina omui pun eta.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

Main Kot, kom kotin padaki on ia er jan ni ai pulepul, o i kaloki jili omui manaman akan jan maj kokodo lel met.

18 Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Main Kot, kom der kotin muei jan ia ni ai mala, pit en mon ai lao puetepuetala, lao i pan padaki on jeri en jeri kan omui wiawia o on me pan kokodo omui manaman.

19 Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Main Kot, omui pun meid ileile, kom kin wiada dodok lapalap. Main Kot, ij me rajon komui?

20 Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Pwe komui kotiki on kit er kamajak laud o toto, o kom kotin pur on kamau kit ada o wai ia dado jan nan waja lol.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Komui pan kotin kaileile ia da, o kom pan kotin pur on kamait ia la.

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

I ap pan kapinaki komui kajan, pweki omui melel, ai Kot, I pan kauleki on komui arp, on komui, me Jaraui en Ijrael.

23 juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

Kil in au ai o nen i, me re kotin dorelar, pan pereperen o kauli on komui.

24 ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.

Pil lo i pan indinda duen omui pun jan manjan lel jautik. Pwe irail, me men kawe ia la, namenokala o jarodier.