Salme 71
1 HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
Til dig, Herre, setter jeg min lit; la mig aldri i evighet bli til skamme!
2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;
Utfri mig og redd mig ved din rettferdighet! Bøi ditt øre til mig og frels mig!
3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
Vær mig en klippe til bolig, dit jeg alltid kan gå, du som har fastsatt frelse for mig! For du er min klippe og min festning.
4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;
Min Gud, utfri mig av den ugudeliges hånd, av den urettferdiges og undertrykkerens vold!
5 thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;
For du er mitt håp, Herre, Herre min tillit fra min ungdom av.
6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
Til dig har jeg støttet mig fra mors liv av; du er den som drog mig ut av min mors skjød; om dig vil jeg alltid synge min lovsang.
7 For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;
Som et under har jeg vært for mange, men du er min sterke tilflukt.
8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
Min munn er full av din pris, hele dagen av din herlighet.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;
Forkast mig ikke i alderdommens tid, forlat mig ikke når min kraft forgår!
10 thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:
For mine fiender har sagt om mig, de som tar vare på mitt liv, rådslår tilsammen
11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«
og sier: Gud har forlatt ham; forfølg og grip ham, for det er ingen som redder!
12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;
Gud, vær ikke langt borte fra mig! Min Gud, skynd dig å hjelpe mig!
13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
La dem som står mig efter livet, bli til skamme og gå til grunne! La dem som søker min ulykke, bli klædd i skam og spott!
14 Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;
Og jeg vil alltid håpe, og til all din pris vil jeg legge ny pris.
15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.
Min munn skal fortelle om din rettferdighet, hele dagen om din frelse; for jeg vet ikke tall derpå.
16 Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.
Jeg vil fremføre Herrens, Israels Guds veldige gjerninger, jeg vil prise din rettferdighet, din alene.
17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.
Gud, du har lært mig det fra min ungdom av, og inntil nu kunngjør jeg dine undergjerninger.
18 Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.
Forlat mig da heller ikke inntil alderdommen og de grå hår, Gud, inntil jeg får kunngjort din arm for efterslekten, din kraft for hver den som skal komme.
19 Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
Og din rettferdighet, Gud, når til det høie; du som har gjort store ting, Gud, hvem er som du?
20 Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
Du som har latt oss se mange trengsler og ulykker, du vil igjen gjøre oss levende og igjen dra oss op av jordens avgrunner.
21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.
Du vil øke min storhet og vende om og trøste mig.
22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;
Så vil jeg også prise dig med harpespill, din trofasthet, min Gud! Jeg vil lovsynge dig til citar, du Israels Hellige!
23 juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;
Mine leber skal juble, for jeg vil lovsynge dig, og min sjel, som du har forløst.
24 ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.
Min tunge skal også hele dagen tale om din rettferdighet; for de er blitt til spott, de er blitt til skamme, de som søker min ulykke.
