Salme 71
1 HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
Psalmus David, Filiorum Ionadab, et priorum captivorum. In te Domine speravi, non confundar in æternum:
2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;
in iustitia tua libera me, et eripe me. Inclina ad me aurem tuam, et salva me.
3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
Esto mihi in Deum protectorem, et in locum munitum: ut salvum me facias. Quoniam firmamentum meum, et refugium meum es tu.
4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;
Deus meus eripe me de manu peccatoris, et de manu contra legem agentis et iniqui:
5 thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;
Quoniam tu es patientia mea Domine: Domine spes mea a iuventute mea.
6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
In te confirmatus sum ex utero: de ventre matris meæ tu es protector meus: In te cantatio mea semper:
7 For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;
tamquam prodigium factus sum multis: et tu adiutor fortis.
8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
Repleatur os meum laude, ut cantem gloriam tuam: tota die magnitudinem tuam.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;
Ne proiicias me in tempore senectutis: cum defecerit virtus mea, ne derelinquas me.
10 thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:
Quia dixerunt inimici mei mihi: et qui custodiebant animam meam, consilium fecerunt in unum,
11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«
Dicentes: Deus dereliquit eum, persequimini, et comprehendite eum: quia non est qui eripiat.
12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;
Deus ne elongeris a me: Deus meus in auxilium meum respice.
13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
Confundantur, et deficiant detrahentes animæ meæ: operiantur confusione, et pudore qui quærunt mala mihi.
14 Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;
Ego autem semper sperabo: et adiiciam super omnem laudem tuam.
15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.
Os meum annuntiabit iustitiam tuam: tota die salutare tuum. Quoniam non cognovi litteraturam,
16 Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.
introibo in potentias Domini: Domine, memorabor iustitiæ tuæ solius.
17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.
Deus docuisti me a iuventute mea: et usque nunc pronuntiabo mirabilia tua.
18 Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.
Et usque in senectam et senium: Deus ne derelinquas me, Donec annunciem brachium tuum generationi omni, quæ ventura est: Potentiam tuam,
19 Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
et iustitiam tuam Deus usque in altissima, quæ fecisti magnalia: Deus quis similis tibi?
20 Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
Quantas ostendisti mihi tribulationes multas, et malas: et conversus vivificasti me: et de abyssis terræ iterum reduxisti me:
21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.
Multiplicasti magnificentiam tuam: et conversus consolatus es me.
22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;
Nam et ego confitebor tibi in vasis psalmi veritatem tuam: Deus psallam tibi in cithara, Sanctus Israel.
23 juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;
Exultabunt labia mea cum cantavero tibi: et anima mea, quam redemisti.
24 ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.
Sed et lingua mea tota die meditabitur iustitiam tuam: cum confusi et reveriti fuerint qui quærunt mala mihi.
