Salme 71

1 HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

In Thee, O Jehovah, I have trusted, Let me not be ashamed to the age.

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

In Thy righteousness Thou dost deliver me, And dost cause me to escape, Incline unto me Thine ear, and save me.

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Be to me for a rock — a habitation, To go in continually, Thou hast given command to save me, For my rock and my bulwark [art] Thou.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

O my God, cause me to escape From the hand of the wicked, From the hand of the perverse and violent.

5 thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

For Thou [art] my hope, O Lord Jehovah, My trust from my youth.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

By Thee I have been supported from the womb, From my mother's bowels Thou dost cut me out, In Thee [is] my praise continually.

7 For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

As a wonder I have been to many, And Thou [art] my strong refuge.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Filled is my mouth [with] Thy praise, All the day [with] Thy beauty.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Cast me not off at the time of old age, According to the consumption of my power forsake me not.

10 thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

For mine enemies have spoken against me, And those watching my soul have taken counsel together,

11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

Saying, 'God hath forsaken him, Pursue and catch him, for there is no deliverer.'

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

O God, be not far from me, O my God, for my help make haste.

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

They are ashamed, they are consumed, Who are opposing my soul, They are covered [with] reproach and blushing, Who are seeking my evil,

14 Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

And I continually do wait with hope, And have added unto all Thy praise.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

My mouth recounteth Thy righteousness, All the day Thy salvation, For I have not known the numbers.

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

I come in the might of the Lord Jehovah, I mention Thy righteousness — Thine only.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

God, Thou hast taught me from my youth, And hitherto I declare Thy wonders.

18 Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

And also unto old age and grey hairs, O God, forsake me not, Till I declare Thy strength to a generation, To every one that cometh Thy might.

19 Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

And Thy righteousness, O God, [is] unto the heights, Because Thou hast done great things, O God, who [is] like Thee?

20 Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Because Thou hast showed me many and sad distresses, Thou turnest back — Thou revivest me, And from the depths of the earth, Thou turnest back — Thou bringest me up.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Thou dost increase my greatness, And Thou surroundest — Thou comfortest me,

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

I also thank Thee with a vessel of psaltery, Thy truth, O my God, I sing to Thee with a harp, O Holy One of Israel,

23 juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

My lips cry aloud when I sing praise to Thee, And my soul that Thou hast redeemed,

24 ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.

My tongue also all the day uttereth Thy righteousness, Because ashamed — because confounded, Have been those seeking my evil!