Salme 71

1 HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

In thee, O Yahweh, have I sought refuge, May I not be ashamed unto times age-abiding:

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

In thy righteousness, wilt thou rescue me, and deliver me, Incline unto me thine ear, and save me:

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Be thou unto me, a Rock to dwell in, a Place of Security, To save me, For, my mountain crag and my stronghold, thou art.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Oh my God, deliver me, From the hand of the lawless one, From the clutch of the perverse and ruthless one;

5 thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

For, thou, art my hope, My Lord, Yahweh, My confidence from my youthful days:

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Upon thee, have I stayed myself from birth, Thou art he that severed me, from the body of my mother, Of thee, shall be my praise—continually.

7 For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

A very wonder, have I been unto many, Seeing that, thou, hast been my strong refuge,

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

My mouth shall be filled with, thy praise, All the day, with thy splendour.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Do not cast me off in the time of old age, When my vigour faileth, do not forsake me;

10 thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

For mine enemies have spoken of me, And, they who watch for my life, have taken counsel together;

11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

Saying, God, hath forsaken him, Pursue and take him, For there is none to rescue.

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

O God, be not far from me, O my God, to help me, make haste!

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Let them be ashamed—be consumed, Who are assailing my life, —Let them be covered with reproach and confusion, Who are seeking my hurt.

14 Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

But, I, continually will hope, And will add to all thy praise;

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

My mouth, shall relate thy righteousness, All the day, thy deliverance, For I know not the numbers.

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

I will enter into the mighty doings of My Lord—Yahweh, I will make mention of thy righteousness—thine alone.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

O God, thou hast taught me from my youthful days, And, hitherto, have I been wont to tell of thy wonders;

18 Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Even now, therefore, that I am old and grayheaded, O God, do not forsake me, —Until I tell of thine arm unto a [new] generation, Unto every one that is to come, thy might;

19 Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

And, as for thy righteousness, O God, up on high, Wherein thou hast wrought great things, O God! who is like unto thee?

20 Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Thou who hast let us see many distresses and misfortunes, Wilt again bring us to life, And, out of the resounding depths of the earth, wilt again raise us up;

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Thou wilt increase my greatness, And, on every side, wilt comfort me.

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

I also, will praise thee by the aid of a harp, Thy faithfulness, O my God, —I will make music unto thee with a lyre, Thou holy one of Israel;

23 juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

My lips shall make a joyful noise, When I make music unto thee, And my soul which thou hast ransomed;

24 ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.

Even my tongue, all the day, shall softly utter thy righteousness, For they have turned pale—for they have blushed, Who were seeking my hurt.