Salme 71

1 HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

In thee, O LORD, do I put my trust: let me never be put to confusion.

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

Deliver me in thy righteousness, and cause me to escape: incline thine ear unto me, and save me.

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Be thou my strong habitation, whereunto I may continually resort: thou hast given commandment to save me; for thou [art] my rock and my fortress.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Deliver me, O my God, out of the hand of the wicked, out of the hand of the unrighteous and cruel man.

5 thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

For thou [art] my hope, O Lord GOD: [thou art] my trust from my youth.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

By thee have I been holden up from the womb: thou art he that took me out of my mother’s bowels: my praise [shall be] continually of thee.

7 For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

I am as a wonder unto many; but thou [art] my strong refuge.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Let my mouth be filled [with] thy praise [and with] thy honour all the day.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Cast me not off in the time of old age; forsake me not when my strength faileth.

10 thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

For mine enemies speak against me; and they that lay wait for my soul take counsel together,

11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

Saying, God hath forsaken him: persecute and take him; for [there is] none to deliver [him].

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

O God, be not far from me: O my God, make haste for my help.

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Let them be confounded [and] consumed that are adversaries to my soul; let them be covered [with] reproach and dishonour that seek my hurt.

14 Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

But I will hope continually, and will yet praise thee more and more.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

My mouth shall shew forth thy righteousness [and] thy salvation all the day; for I know not the numbers [thereof].

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

I will go in the strength of the Lord GOD: I will make mention of thy righteousness, [even] of thine only.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

O God, thou hast taught me from my youth: and hitherto have I declared thy wondrous works.

18 Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Now also when I am old and grayheaded, O God, forsake me not; until I have shewed thy strength unto [this] generation, [and] thy power to every one [that] is to come.

19 Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Thy righteousness also, O God, [is] very high, who hast done great things: O God, who [is] like unto thee!

20 Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

[Thou], which hast shewed me great and sore troubles, shalt quicken me again, and shalt bring me up again from the depths of the earth.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Thou shalt increase my greatness, and comfort me on every side.

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

I will also praise thee with the psaltery, [even] thy truth, O my God: unto thee will I sing with the harp, O thou Holy One of Israel.

23 juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

My lips shall greatly rejoice when I sing unto thee; and my soul, which thou hast redeemed.

24 ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.

My tongue also shall talk of thy righteousness all the day long: for they are confounded, for they are brought unto shame, that seek my hurt.