Salme 71
1 HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
A psalm for David. Of the sons of Jonadab, and the former captives. In thee, O Lord, I have hoped, let me never be put to confusion:
2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;
Deliver me in thy justice, and rescue me. Incline thy ear unto me, and save me.
3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
Be thou unto me a God, a protector, and a place of strength: that thou mayst make me safe. For thou art my firmament and my refuge.
4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;
Deliver me, O my God, out of the hand of the sinner, and out of the hand of the transgressor of the law and of the unjust.
5 thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;
For thou art my patience, O Lord: my hope, O Lord, from my youth;
6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.
By thee have I been confirmed from the womb: from my mother’s womb thou art my protector. Of thee shall I continually sing:
7 For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;
I run become unto many as a wonder, but thou art a strong helper.
8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.
Let my mouth be filled with praise, that I may sing thy glory; thy greatness all the day long.
9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;
Cast me not off in the time of old age: when my strength shall fail, do not thou forsake me.
10 thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:
For my enemies have spoken against me; and they that watched my soul have consulted together,
11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«
Saying: God hath forsaken him: pursue and take him, for there is none to deliver him.
12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;
O God, be not thou far from me: O my God, make haste to my help.
13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
Let them be confounded and come to nothing that detract my soul; let them be covered with confusion and shame that seek my hurt.
14 Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;
But I will always hope; and will add to all thy praise.
15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.
My mouth shall shew forth thy justice; thy salvation all the day long. Because I have not known learning,
16 Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.
I will enter into the powers of the Lord: O Lord, I will be mindful of thy justice alone.
17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.
Thou hast taught me, O God, from my youth: and till now I will declare thy wonderful works.
18 Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.
And unto old age and grey hairs: O God, forsake me not, Until I shew forth thy arm to all the generation that is to come: Thy power,
19 Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
And thy justice, O God, even to the highest great things thou hast done: O God, who is like to thee?
20 Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
How great troubles hast thou shewn me, many and grievous: and turning thou hast brought me to life, and hast brought me back again from the depths of the earth:
21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.
Thou hast multiplied thy magnificence; and turning to me thou hast comforted me.
22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;
For I will also confess to thee thy truth with the instruments of psaltery: O God, I will sing to thee with the harp, thou holy one of Israel.
23 juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;
My lips shall greatly rejoice, when I shall sing to thee; and my soul which thou hast redeemed.
24 ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.
Yea and my tongue shall meditate on thy justice all the day; when they shall be confounded and put to shame that seek evils to me.
