Salme 71

1 HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

Aw Angraeng, nang thungah ni kang hawk; natuek naah doeh azathaih na tongsak hmah.

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

Na toenghaih hoi pahlong ah loe, na loisak ah; kai khaeah na naa to patueng ah loe, na pahlong ah.

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Ka phak thaihaih ahmuen kruekah, ka buephaih ah om ah; nang loe ka lungsong hoi kang vaenghaih ah na oh pongah, kai pahlong hanah lok na paek boeh.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Aw ka Sithaw, kami zaenawk ih ban thung hoiah pahlong ah, katoeng ai kami hoi hmawsaeng kaminawk ih ban thung hoiah na pahlong ah.

5 thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

Aw Angraeng Sithaw, nang loe ka oephaih akung pui ah na oh; ka thendoeng nathuem hoi boeh ni nang loe kang oephaih ah na oh.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Ka tapen tangsuek nathuem hoi nang khaeah kam ha boeh; nang mah ni kam no zok thung hoiah nang lak. Nang loe dungzan ah kang pakoeh han.

7 For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Kai loe kanoih kaminawk dawnrai han koi ah ni ka oh; toe nang loe kacak ka buephaih ah na oh.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Ka pakha loe athun qui nang pakoehhaih, na lensawkhaih hoiah koi nasoe.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Kai mitong naah na pahnawt sut hmah; ka thaboeng naah na caeh taak hmah.

10 thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

Ka misanawk loe kai aekhaih lok to thuih o; ka hinghaih patoem kaminawk loe nawnto amkhueng o,

11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

anih loe Sithaw mah pahnawt sut boeh; patom oh loe naeh oh; anih bomkung mi doeh om ai boeh, tiah a thuih o.

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

Aw Sithaw, kangthla ah na om taak ving hmah; aw ka Sithaw, kai abomh hanah karangah angzo ah!

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Ka hinghaih misa ah poek kaminawk loe azathaih hoiah anghma angtaa o nasoe; kai nganbawh kana paek han pakrong kaminawk loe pronghaih hoi ahminsethaih mah kraeng khoep nasoe.

14 Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

Toe kai loe oephaih ka tawnh poe pongah, nang to kang pakoeh aep aep han.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

Nazetto maw tiah ka panoek ai cadoeh, ka pakha mah na toenghaih hoi na pahlonghaih to ni thokkruek thui tih.

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Kai loe Angraeng Sithaw thacakhaih hoiah ka caeh, na toenghaih khue ni ka thuih han.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

Aw Sithaw, ka thendoeng nathuem hoiah nang patuk boeh; na sak ih dawnrai hmuennawk to vaihni khoek to ka thuih.

18 Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Aw Sithaw, kai loe vaihi mitong boeh, na thacakhaih to sampok khoek to, vaihi dung ih kaminawk khaeah ka thuih moe, na sakthaihaih to angzo han koi kaminawk khaeah ka thui ai karoek to, na pahnawt sut hmah.

19 Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Aw Sithaw, kalen parai hmuennawk sahkung, na toenghaih loe van khoek to phak; Aw Sithaw, nang baktih mi maw kaom?

20 Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Kalen parai raihaih to nang patuek boeh; nang mah nang hingsak let ueloe, kathuk long thung hoiah kai nang thawksak let tih.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Kai khosak hoihhaih to pungsak ueloe, na pathloep let tih.

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

Aw ka Sithaw, nang hoi na loktang lok to katoeng hoiah kang pakoeh han; aw Israelnawk ih Ciimcai Sithaw, katoeng kruekhaih hoiah nang pakoehhaih laa to ka sak han.

23 juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

Nang khaeah laa ka sak naah, ka palainawk anghoe o ueloe, na krang ih ka hinghaih doeh anghoe tih.

24 ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.

Ni thokkruek ka palai mah na toenghaih to thui tih; kai nganbawh kana paek hanah pakrong kaminawk loe, azathaih to tongh o moe, dawnraihaih hoiah oh o sut boeh.