Salme 7
1 En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
Ry Iehovà Andrianañahareko, Ihe ro fitsolohako, avotsoro amo mañoridañe ahikoo, le hahao;
2 HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
Tsy mone ho ritaritae’e hoe liona ty fiaiko, hirofodrofota’e tsy amam-pañolotse.
3 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
Ry Iehovà Andrianañahareko, naho nanoeko zao: lehe an-tañako ty hatsivokarañe,
4 HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
naho vinaleko haratiañe ty rañeko; (hera) nivoloseko tsy amam-poto’e ty nañembets’ ahy;
5 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
Le ho hotrohe’ ty rafelahiko, hiambotraha’e; ho lialià’e an-tane ty haveloko, vaho hado’e an-debok’ ao ty engeko. Selà
6 saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
Miongaha, ry Iehovà, an-kaviñera’o, miavota ty amo fitrotrofiaha’ o rafelahikoo. mivañona ty amako amy zaka kinoi’oy.
7 HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
Hiarikatok’ ama’o ty fivori’ ondatio, vaho mibaliha hifehea’o boak’añ’abo ey.
8 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
Ry Iehovà Mpizaka o kilakila ‘ndatio; zakao iraho ry Iehovà, ty amy havantañako naho ty havañonako an-trok’ ao.
9 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
Hijihetse ty haratia’ o lo-tserekeo naho hajado’o o vañoñeo, fa mpitsòke arofo naho ova t’i Andrianañahare vantañe.
10 Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
Aman’Añahare ao ty fikalako Ie mpandrombake o vañon-trokeo.
11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
Mpizaka to t’i Andrianañahare, Eka, torifike boak’ andro t’i Andrianañahare;
12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
Aa naho tsy mimpoly t’indaty: le ho sioña’e i fibara’ey; fa navoho’e ty fale’e vaho nihajarie’e;
13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
Fa nihentseñe’e fialiañe mahafate, ampibelabelae’ afo o ana-pàle’eo.
14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
Hehe t’ie tsongoen-tsihavokarañe, ie nampiareñe kilily vaho hiterake i remborake;
15 Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
Nihaly kobon-dre naho nampigorabahe’e, vaho tafajorobo amy hinali’ey.
16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
Toe hibalik’ an-doha’e avao ty fikitroha’e raty, vaho hivotrak’ an-kevo’e eo i nandovia’ey.
17 Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
Andriañeko t’Iehovà ty amy havantaña’ey, ho bangoeko an-tsabo ty tahina’ Iehovà Andindimoneñe.
