Salme 7
1 En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
Psalmus David, quem cantavit Domino pro verbis Chusi filii Iemini. Domine Deus meus in te speravi: salvum me fac ex omnibus persequentibus me, et libera me.
2 HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
Nequando rapiat ut leo animam meam, dum non est qui redimat, neque qui salvum faciat.
3 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
Domine Deus meus si feci istud, si est iniquitas in manibus meis:
4 HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
Si reddidi retribuentibus mihi mala, decidam merito ab inimicis meis inanis.
5 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
Persequatur inimicus animam meam, et comprehendat, et conculcet in terra vitam meam, et gloriam meam in pulverem deducat.
6 saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
Exurge Domine in ira tua: et exaltare in finibus inimicorum meorum. Et exurge Domine Deus meus in præcepto quod mandasti:
7 HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
et synagoga populorum circumdabit te. Et propter hanc in altum regredere:
8 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
Dominus iudicat populos. Iudica me Domine secundum iustitiam meam, et secundum innocentiam meam super me.
9 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
Consumetur nequitia peccatorum, et diriges iustum, scrutans corda et renes Deus. Iustum
10 Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
adiutorium meum a Domino, qui salvos facit rectos corde.
11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
Deus iudex iustus, fortis, et patiens: numquid irascitur per singulos dies?
12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
Nisi conversi fueritis, gladium suum vibrabit: arcum suum tetendit, et paravit illum.
13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
Et in eo paravit vasa mortis, sagittas suas ardentibus effecit.
14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
Ecce parturiit iniustitiam: concepit dolorem, et peperit iniquitatem.
15 Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
Lacum aperuit, et effodit eum: et incidit in foveam, quam fecit.
16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
Convertetur dolor eius in caput eius: et in verticem ipsius iniquitas eius descendet.
17 Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
Confitebor Domino secundum iustitiam eius: et psallam nomini Domini altissimi.
