Salme 7
1 En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
Ég treysti þér, Drottinn, Guð minn, að þú frelsir mig frá þeim sem ofsækja mig.
2 HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
Þeir vilja ráðast á mig úr launsátri eins og ljón, særa mig og draga burt hálfdauðan. Láttu það ekki takast!
3 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
En Drottinn, ef ég hefði illt fyrir stafni
4 HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
– ef ég launaði gott með illu eða beitti nágranna mína órétti,
5 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
þá væri réttlátt að þú létir óvini mína eyða mér, fella mig og fótum troða.
6 saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
En Drottinn! Rís þú upp í reiði gegn ofstopa óvina minna. Vakna þú Drottinn! Láttu mig ná rétti mínum!
7 HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
Safnaðu saman öllum þjóðum. Taktu þér sæti hátt uppi yfir þeim og dæmdu syndir þeirra.
8 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
En mig, Drottinn, lýstu mig réttlátan svo allir heyri, auglýstu réttlæti mitt og ráðvendni.
9 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
Stöðvaðu alla illsku, Drottinn, og blessa þá sem í einlægni tilbiðja þig. Því að þú, réttláti Guð, kannar hugarfylgsni mannanna og rannsakar viðhorf þeirra og tilgang.
10 Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
Guð er skjöldur minn. Hann mun vernda mig. Hann frelsar þá sem hjartahreinir eru.
11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
Guð er fullkomlega réttlátur dómari og dag hvern gremst honum illska hinna vondu.
12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
Ef þeir iðrast ekki mun hann bregða sverði og eyða þeim. Hann hefur spennt boga sinn
13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
og lagt eldlegar örvar á streng, – banvænar örvar.
14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
Hinn illi bruggar launráð og íhugar vélabrögð sín. Hann lætur til skarar skríða með lygum og svikum.
15 Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
Hann falli á eigin bragði.
16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
Ofbeldið sem hann ætlaði öðrum, verði honum sjálfum að fjörtjóni.
17 Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
Ég lofa og vegsama Drottinn, því hann er góður. Ég vil lofsyngja nafni Drottins, honum sem er öllum drottnum æðri.
