Salme 7
1 En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
Chigayon de David, qu’il chanta à l’Eternel à propos de Couchi, le Benjamite. Eternel, mon Dieu, en toi je m’abrite; assiste-moi contre tous mes persécuteurs, délivre-moi.
2 HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
Sans cela, on déchirerait, tel un lion, ma personne, on me mettrait en pièces, et nul ne me sauverait.
3 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
Eternel, mon Dieu, si j’ai agi de la sorte, s’il y a de l’iniquité en mes mains:
4 HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
si j’ai rendu la pareille à qui m’a fait du mal, et dépouillé qui m’a pris en haine sans motif,
5 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
que l’ennemi se mette à ma poursuite et m’atteigne! qu’il broie ma vie sur le sol, et traîne mon honneur dans la poussière! (Sélah)
6 saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
Lève-toi, Seigneur, dans ta colère, oppose-toi à la fureur de mes adversaires, et, en ma faveur, exerce la justice que tu as proclamée.
7 HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
Que l’assemblée des peuples se groupe autour de toi! t’élevant au-dessus d’elle, regagne ta sublime résidence.
8 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
Seigneur, qui juges les nations, rends-moi justice, selon ma vertu et ma droiture.
9 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
Que la méchanceté des impies ait donc un terme! Affermis le juste, ô toi qui sondes cœurs et reins, Dieu équitable!
10 Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
Ma sauvegarde est en Dieu: il secourt les cœurs droits.
11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
Dieu est un juge équitable, le Tout-Puissant fait sentir sa colère tous les jours:
12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
si l’on ne s’amende pas, il aiguise son glaive, il bande son arc et l’ajuste.
13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
Il s’arme d’engins meurtriers, de ses flèches il fait des brandons.
14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
Voyez, le méchant ourdit l’iniquité, il conçoit le mal et enfante le mensonge;
15 Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
il a creusé une fosse et l’a rendue profonde, mais il glisse dans le précipice qu’il a préparé.
16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
Son injustice lui retombe sur la tête, et sur son crâne sa cruauté s’abat.
17 Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
Je rendrai grâce à l’Eternel pour sa justice, et je chanterai le nom du Seigneur, du Très-Haut.
