Salme 7
1 En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
'The Erring One,' by David, that he sung to Jehovah concerning the words of Cush a Benjamite. O Jehovah, my God, in Thee I have trusted, Save me from all my pursuers, and deliver me.
2 HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
Lest he tear as a lion my soul, Rending, and there is no deliverer.
3 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
O Jehovah, my God, if I have done this, If there is iniquity in my hands,
4 HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
If I have done my well-wisher evil, And draw mine adversary without cause,
5 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
An enemy pursueth my soul, and overtaketh, And treadeth down to the earth my life, And my honour placeth in the dust. (Selah)
6 saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
Rise, O Jehovah, in Thine anger, Be lifted up at the wrath of mine adversaries, And awake Thou for me: Judgment Thou hast commanded:
7 HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
And a company of peoples compass Thee, And over it on high turn Thou back,
8 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
Jehovah doth judge the peoples; Judge me, O Jehovah, According to my righteousness, And according to mine integrity on me,
9 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
Let, I pray Thee be ended the evil of the wicked, And establish Thou the righteous, And a trier of hearts and reins is the righteous God.
10 Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
My shield [is] on God, Saviour of the upright in heart!
11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
God [is] a righteous judge, And He is not angry at all times.
12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
If [one] turn not, His sword he sharpeneth, His bow he hath trodden — He prepareth it,
13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
Yea, for him He hath prepared Instruments of death, His arrows for burning pursuers He maketh.
14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
Lo, he travaileth [with] iniquity, And he hath conceived perverseness, And hath brought forth falsehood.
15 Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
A pit he hath prepared, and he diggeth it, And he falleth into a ditch he maketh.
16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
Return doth his perverseness on his head, And on his crown his violence cometh down.
17 Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
I thank Jehovah, According to His righteousness, And praise the name of Jehovah Most High!
