Salme 7
1 En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af Benjaminiten Kusj's Ord.
For the ignoraunce of Dauid, which he songe to the Lord on the wordis of Ethiopien, the sone of Gemyny. Mi Lord God, Y haue hopid in thee; make thou me saaf fro alle that pursuen me, and delyuere thou me.
2 HERRE min Gud, jeg lider paa dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,
Lest ony tyme he as a lioun rauysche my soule; the while noon is that ayenbieth, nether that makith saaf.
3 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.
Mi Lord God, if Y dide this thing, if wickidnesse is in myn hondis;
4 HERRE min Gud, har jeg handlet saa, er der Uret i mine Hænder,
if Y `yeldide to men yeldynge to me yuels, falle Y `bi disseruyng voide fro myn enemyes;
5 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Aarsag gjort mine Fjender Men,
myn enemy pursue my soule, and take, and defoule my lijf in erthe; and brynge my glorie in to dust.
6 saa forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. (Sela)
Lord, rise thou vp in thin ire; and be thou reysid in the coostis of myn enemyes.
7 HERRE, staa op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vaagn op, min Gud, du sætte Retten!
And, my Lord God, rise thou in the comaundement, which thou `hast comaundid; and the synagoge of puplis schal cumpasse thee.
8 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!
And for this go thou ayen an hiy; the Lord demeth puplis. Lord, deme thou me bi my riytfulnesse; and bi myn innocence on me.
9 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!
The wickidnesse of synneris be endid; and thou, God, sekyng the hertis and reynes, schalt dresse a iust man.
10 Paa gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
Mi iust help is of the Lord; that makith saaf riytful men in herte.
11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
The Lord is a iust iuge, stronge and pacient; whether he is wrooth bi alle daies?
12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.
If ye ben `not conuertid, he schal florische his swerd; he hath bent his bouwe, and made it redi.
13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;
And therynne he hath maad redi the vessels of deth; he hath fulli maad his arewis with brennynge thingis.
14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Vaaben, gjort sine Pile til brændende Pile.
Lo! he conseyuede sorewe; he peynfuli brouyte forth vnriytfulnesse, and childide wickidnesse.
15 Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;
He openide a lake, and diggide it out; and he felde in to the dich which he made.
16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.
His sorewe schal be turned in to his heed; and his wickidnesse schal come doun in to his necke.
17 Ulykken falder ned paa hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn.
I schal knouleche to the Lord bi his riytfulnesse; and Y schal synge to the name of the hiyeste Lord.
