Salme 69
1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
Neghmichilerning béshigha tapshurulup, «Niluperler» dégen ahangda oqulsun dep, Dawut yazghan küy: — Méni qutquzghaysen, i Xuda! Sular jénimdin ötti;
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
Turghudek jay yoq chongqur patqaqliqqa chöküp kettim; Suning chongqur yérige chüshüp kettim, Kelkün méni gherq qildi.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
Peryadlirimdin halimdin kettim; Gallirim qurup ketti; Xudayimgha telmürüp, közümdin kétey dep qaldim;
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
Sewebsiz manga öch bolghanlar chachlirimdinmu köptur; Méni yoqatmaqchi bolghanlar, Qara chaplap men bilen düshmenlishidighanlar küchlüktur; Shu chaghda özüm bulimighan nersini qayturimen.
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
I Xuda, méning nadanliqim özüngge ayan; Méning qebihliklirim Sendin yoshurun emestur.
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Méning sewebimdin, i Reb, samawiy qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigar, Özüngge umid baghlap kütkenler yerge qarap qalmighay; I Israilning Xudasi, Özüngni izdigüchiler méning sewebimdin shermende bolmighay;
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
Chünki Séni dep men reswachiliqqa uchridim; Shermendilik yüzümge chaplandi.
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
Men öz qérindashlirimgha yat, Anamning balilirigha yaqa yurtluq boldum.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
Chünki méni [muqeddes] öyüngge bolghan otluq muhebbet chulghuwalghanidi; Sanga haqaret qilghanlarning haqaretlirimu méning üstümge chüshti;
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
Men yighlidim, jénim roza tutti, Bumu manga eyib dep qaraldi.
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Men bözni kiyimim qilip kiysem, Shuning bilen ularning söz-chöchikige qaldim.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Sheher qowuqida olturghanlarning tene gépige qaldim, Meyxorlarning naxshisining témisi boldum.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Biraq men shepqitingni körsetken waqtingda duayimni sanga nishanlidim, i Perwerdigar; I Xuda, özgermes muhebbitingning zorluqidin, Nijatliq ishenchide manga jawab bergeysen;
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Méni patqaqliqtin qutquzuwalghaysen, Méni chöktürmigeysen; Manga öchmen bolghanlardin, Suning chongqur yéridin qutuldurghaysen;
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Kelkün sulirigha méni gherq qildurmighaysen; Déngiz teglirigimu méni yutquzmighaysen; [Tégi] yoq hangning méni hap étip aghzini yumuwélishigha yol qoymighaysen!
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Duayimni ijabet qilghaysen, i Perwerdigar, Chünki özgermes muhebbiting yaxshidur; Mol rehimdilliqing bilen manga yüzlen’geysen;
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Jamilingni qulungdin yoshurmighaysen; Chünki béshimgha kün chüshti; Tézdin manga jawab bergeysen.
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Jénimgha yéqinlashqaysen, Uninggha hemjemet-qutquzghuchi bolghaysen; Düshmenlirim aldida méni hörlükke chiqarghaysen;
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Özüng méning reswaliqta hem hörmetsizlikte qalghinimni, Qandaq haqaretlen’ginimni bilisen; Reqiblirimning hemmisi Özüngge ayandur.
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
Haqaret qelbimni pare qildi; Men qayghugha chömüp kettim; Azghine hésdashliqqa telmürgen bolsammu, yoq boldi; Teselli bergüchilernimu izdidim, lékin birsinimu uchritalmidim.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
Berheq, ular ozuqumgha öt süyi, Ussuzluqumgha sirkini berdi.
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Ularning dastixini özlirige qiltaq, Ularning halawiti qapqan bolghay.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Közliri torliship körmeydighan bolup ketkey; Bel-putlirini titrekke salghaysen;
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Qehringni ularning üstige chüshürgeysen, Ghezipingning otliri ulargha tutashqay;
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
Ularning makani xarabe bolghay, Chédirliri chölderep qalghay;
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Chünki ular Sen urghan’gha téximu ziyankeshlik qilmaqta; Sen zeximlendürgenlerning azabigha gep bilen azab qoshmaqta.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Ularning gunahigha gunah qoshqaysen, Heqqaniyliqingning nésiwisige ularni érishtürmigeysen.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Ular hayatliq deptiridin öchürülgey; Heqqaniylarning qatarigha pütülmigey.
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Biraq men bolsam bir ézilgen derdmen; Nijatliqing, i Xuda, méni yuqirigha kötürüp qutquzghay;
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Men munajat oqup Xudaning namini medhiyileymen; Teshekkürler bilen uni ulughlaymen;
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
Bu bolsa Perwerdigarni xursen qilish üchün, Öküz teqdim qilghandin ewzeldur; Münggüz-tuyaqliri saq torpaq bergendinmu artuqtur.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
Yawash möminler buni körüp xushal bolidu; Xudani izdigenler — Qelbinglar yéngilinidu.
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Chünki Perwerdigar yoqsullarning iltijasini anglaydu, Özige tewe esir qilin’ghanlarni u kemsitmeydu;
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Asman-zémin Uni medhiyilisun! Déngiz-okyanlar hem ularda yürgüchi barliq janiwarlar Uni medhiyiligey!
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Chünki Xuda Zionni qutquzidu; Yehudaning sheherlirini qayta bina qilidu; Ular ashu yerde olturaqliship, igilik tikleydu.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Uning qullirining nesilliri uninggha miras bolidu, Uning namini söygenler u yerlerde makanlishidu.
