< Salme 69 >

1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
Sálvame, o! Dios, porque las aguas han entrado hasta el alma.
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
Estoy zabullido en cieno profundo, que no hay pie; soy venido en profundos de aguas, y la corriente me ha anegado.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
He trabajado llamando; mi garganta se ha enronquecido; han desfallecido mis ojos de esperar a mi Dios.
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
Hánse aumentado más que los cabellos de mi cabeza los que me aborrecen sin causa; hánse fortalecido mis enemigos, los que me destruyen sin porqué: lo que no hurté, entonces lo volví.
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Dios, tú sabes mi insensatez; y mis delitos no te son ocultos.
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
No sean avergonzados por mí, los que te esperan, Señor Jehová de los ejércitos; no sean confusos por mí los que te buscan, o! Dios de Israel.
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
Porque por ti he sufrido vergüenza; confusión ha cubierto mi rostro.
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
He sido extrañado de mis hermanos, y extraño a los hijos de mi madre.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
Porque el zelo de tu casa me comió, y los denuestos de los que te denuestan, cayeron sobre mí.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
Y lloré con ayuno de mi alma, y esto me ha sido por afrenta.
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Y puse saco por mi vestido, y fui a ellos por proverbio.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Hablaban contra mí los que se sentaban a la puerta, y en las canciones de los bebedores de sidra.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Y yo enderazaba mi oración a ti, o! Jehová, al tiempo de la buena voluntad: o! Dios, por la multitud de tu misericordia óyeme, por la verdad de tu salud.
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Escápame del lodo, y no sea yo anegado; y sea yo librado de los que me aborrecen, y de los profundos de las aguas.
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
No me anegue el ímpetu de las aguas, ni me suerba la hondura, ni el pozo cierre sobre mí su boca.
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Oyeme, Jehová; porque benigna es tu misericordia: conforme a la multitud de tus miseraciones mira por mí.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Y no escondas tu rostro de tu siervo; porque estoy angustiado; apresúrate, óyeme.
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Acércate a mi alma, redímela: por causa de mis enemigos líbrame.
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Tú sabes mi afrenta, y mi confusión, y mi vergüenza; delante de ti están todos mis enemigos.
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
La afrenta ha quebrantado mi corazón; y he tenido dolor; y he esperado quien se compadeciese de mí, y no lo hubo, y consoladores, y no hallé.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
Y pusieron en mi comida hiel; y en mi sed me dieron a beber vinagre.
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Sea su mesa delante de ellos por lazo; y lo que es por paces, les sea por tropezón.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Sean oscurecidos sus ojos para ver; y haz siempre titubear sus lomos.
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Derrama sobre ellos tu ira, y el furor de tu enojo les comprenda.
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
Sea su palacio asolado; en sus tiendas no haya morador.
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Porque persiguieron al que tú heriste: y cuentan del dolor de los que tú mataste.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Pon maldad sobre su maldad, y no entren en tu justicia.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Sean raídos del libro de los vivientes: y no sean escritos con los justos.
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Y yo afligido, y dolorido: tu salud, o! Dios, me defenderá.
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Yo alabaré el nombre de Dios con canción; y magnificarle he con alabanza.
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
Y agradará a Jehová más que buey, y becerro, que echa cuernos y uñas.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
Verán los humildes, y regocijarse han: buscád a Dios, y vivirá vuestro corazón.
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Porque Jehová oye a los menesterosos, y no menosprecia a sus prisioneros.
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Alábenle los cielos y la tierra, las mares y todo lo que se mueve en ellas.
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Porque Dios guardará a Sión, y reedificará las ciudades de Judá, y habitarán allí, y heredarla han.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Y la simiente de sus siervos la heredará; y los que aman su nombre habitarán en ella.

< Salme 69 >