< Salme 69 >

1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
MAING Kot, kotin sauasa ia, pwe pil itida lel ong maur i.
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
I pan kirila nan wasa lususur lol, wasa me sota kakaluak; i mi nan pil lol, o ad pan kamop ia la.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
I panga kila ai sangesang, kapin wor ai kirkilar, mas ai suedalar, pwe a warailar ai auiaui Kot.
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
Me kin tata kin ia nin sokarepa me toto sang pit en mong ai. Me imwintiti ong ia, o me kin kawe ia la, ap sota karepa, kin kelail. I en pwain, me i sota kulia sang.
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Maing Kot, kom kotin mangi ai pweipwei, o ai sapung kan me sota rir sang komui.
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Kom der mueid ong irail, me auiaui komui, en sarodi pweki ngai, Maing Ieowa Sepaot; kom der mueid ong irail, me rapaki komui, en namenokala pweki ngai, Kot en Israel.
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
Pwe i kin kankaururla pweki komui, mas ai me dir en namenok.
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
I wialar men wai amen ren ri ai kan, o nain in ai sasa ia lar.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
Pwe limpok ong tanpas omui kasor ia dier, o lalaue en ir, me kin lalaue komui id ko dong ia.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
I kin sangesang melel o kaisesol, ari so, re kin lalaue ia.
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
I likau kidar ed eu, a re kin lalaue ia.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
O me mondi pan wanim, kin kasekasenda ia, o wasan kang sakau, re kin kakaul kin ia.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
A i kin kapakap ong komui Maing Ieowa ni ansau me kon ong; Maing Kot, kom kotin mangi ia pweki omui kalangan lapalap o kotin sauasa ia.
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Kotin dore ia la sang nan pwel, pwe i ender kirila; pwe i en piti sang, me kailong kin ia o sang nan pil lol;
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Pwe lapake ender kamop ia la, o wasa lol ender kadala ia la, o au en por o ender pur pena ong po i.
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Mangi ia, Maing Ieowa, pwe omui kalangan meid mau, kom kotin masan dong ia, pweki omui kalangan lapalap.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
O kom der karirela sang sapwilim omui ladu silang omui, pwe i masak; kom kotin madang mangi ia!
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Kom kotido ren ngen i o dorela i, kotin dore ia la pweki ai imwintiti kan.
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Komui mangier duen ai sarodier, o ai lisela, o ai namenok, me palian ia, kin sansal ong komui.
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
Ai sarodier kin kawela nan mongiong i, o i luetalar melel. I auiaui, ma sota me pan insensuedeki mepukat, a sota man amen; o ma sota, me pan kamait ia la, a sota me i kak diar.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
Irail kin kamanga kin ia ede, o kanim pil kin ia pinika ni ai men nim piladar kaualap:
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Arail tepel en wiala insar arail, o lidip arail, o kapup arail.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Mas arail en rotorotala, pwe ren der kilang wasa, o irail en kos pena kokolata.
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Wudokidi ong po’rail omui ongiong, o omui ongiong melel en lel ong irail.
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
Deu’rail en liselipingda, o sota me pan kauson nan im arail.
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Pwe re kin pakipaki, me kom kotin kaloker, o re kin indinda, me dene komui kin kaloke mal sapwilim omui kan.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Kom kotin kaloedi ong ir ni sapung toto, pwe ren der konodi omui pung.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Iris sang ir nan puk en kamaur, pwe ren der iang me pung kan kileledi.
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
A ngai me luet, o i kin waiwairok. Maing Kot, omui sauasa ia en sinsila ia.
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
I pan kapinga mar en Kot ki kaul pot, o i pan wauneki i melel ki danke.
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
I me Ieowa kotin kupura sang kau ol, me ose o pat en nä pualapual mia.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
Me luet akan kin kilang, o peren kida, o me kin rapaki Kot, mongiong arail pan maurada.
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Pwe Ieowa kotin mangi me samama kan, o a sota kotin mamaleki sapwilim a salidi kan.
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Nanlang en kapinga i, pil sappa, o madau, o karos me kin mokimokid lole.
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Pwe Kot pan kotin sauasa Sion, o a pan kauada kanim en Iuda kan, pwe aramas en kauson wasa o, o aneki.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
O wan a ladu kan pan sosoki irail, o me kin pok ong mar a, pan kauson wasa o.

< Salme 69 >