Salme 69
1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
in finem pro his qui commutabuntur David salvum me fac Deus quoniam intraverunt aquae usque ad animam meam
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
infixus sum in limum profundi et non est substantia veni in altitudines maris et tempestas demersit me
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
laboravi clamans raucae factae sunt fauces meae defecerunt oculi mei dum spero in Deum meum
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
multiplicati sunt super capillos capitis mei qui oderunt me gratis confortati sunt qui persecuti sunt me inimici mei iniuste quae non rapui tunc exsolvebam
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Deus tu scis insipientiam meam et delicta mea a te non sunt abscondita
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
non erubescant in me qui expectant te Domine Domine virtutum non confundantur super me qui quaerunt te Deus Israhel
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
quoniam propter te sustinui obprobrium operuit confusio faciem meam
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
extraneus factus sum fratribus meis et peregrinus filiis matris meae
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
quoniam zelus domus tuae comedit me et obprobria exprobrantium tibi ceciderunt super me
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
et operui in ieiunio animam meam et factum est in obprobrium mihi
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
et posui vestimentum meum cilicium et factus sum illis in parabolam
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
adversum me exercebantur qui sedebant in porta et in me psallebant qui bibebant vinum
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
ego vero orationem meam ad te Domine tempus beneplaciti Deus in multitudine misericordiae tuae exaudi me in veritate salutis tuae
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
eripe me de luto ut non infigar liberer ab his qui oderunt me et de profundis aquarum
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
non me demergat tempestas aquae neque absorbeat me profundum neque urgeat super me puteus os suum
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
exaudi me Domine quoniam benigna est misericordia tua secundum multitudinem miserationum tuarum respice me
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
et ne avertas faciem tuam a puero tuo quoniam tribulor velociter exaudi me
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
intende animae meae et libera eam propter inimicos meos eripe me
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
tu scis inproperium meum et confusionem et reverentiam meam
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
in conspectu tuo sunt omnes qui tribulant me inproperium expectavit cor meum et miseriam et sustinui qui simul contristaretur et non fuit et qui consolaretur et non inveni
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
et dederunt in escam meam fel et in siti mea potaverunt me aceto
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
fiat mensa eorum coram ipsis in laqueum et in retributiones et in scandalum
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
obscurentur oculi eorum ne videant et dorsum eorum semper incurva
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
effunde super eos iram tuam et furor irae tuae conprehendat eos
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
fiat habitatio eorum deserta et in tabernaculis eorum non sit qui inhabitet
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
quoniam quem tu percussisti persecuti sunt et super dolorem vulnerum meorum addiderunt
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
adpone iniquitatem super iniquitatem eorum et non intrent in iustitia tua
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
deleantur de libro viventium et cum iustis non scribantur
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
ego sum pauper et dolens salus tua Deus suscepit me
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
laudabo nomen Dei cum cantico magnificabo eum in laude
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
et placebit Deo super vitulum novellum cornua producentem et ungulas
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
videant pauperes et laetentur quaerite Deum et vivet anima vestra
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
quoniam exaudivit pauperes Dominus et vinctos suos non despexit
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
laudent illum caeli et terra mare et omnia reptilia in eis
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
quoniam Deus salvam faciet Sion et aedificabuntur civitates Iudaeae et inhabitabunt ibi et hereditate adquirent eam
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
et semen servorum eius possidebunt eam et qui diligunt nomen eius habitabunt in ea
