Salme 69
1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
In finem, pro iis qui commutabuntur. David. [Salvum me fac, Deus, quoniam intraverunt aquæ usque ad animam meam.
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
Infixus sum in limo profundi et non est substantia. Veni in altitudinem maris, et tempestas demersit me.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
Laboravi clamans, raucæ factæ sunt fauces meæ; defecerunt oculi mei, dum spero in Deum meum.
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
Multiplicati sunt super capillos capitis mei qui oderunt me gratis. Confortati sunt qui persecuti sunt me inimici mei injuste; quæ non rapui, tunc exsolvebam.
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Deus, tu scis insipientiam meam; et delicta mea a te non sunt abscondita.
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Non erubescant in me qui exspectant te, Domine, Domine virtutum; non confundantur super me qui quærunt te, Deus Israël.
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
Quoniam propter te sustinui opprobrium; operuit confusio faciem meam.
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
Extraneus factus sum fratribus meis, et peregrinus filiis matris meæ.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
Quoniam zelus domus tuæ comedit me, et opprobria exprobrantium tibi ceciderunt super me.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
Et operui in jejunio animam meam, et factum est in opprobrium mihi.
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Et posui vestimentum meum cilicium; et factus sum illis in parabolam.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Adversum me loquebantur qui sedebant in porta, et in me psallebant qui bibebant vinum.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Ego vero orationem meam ad te, Domine; tempus beneplaciti, Deus. In multitudine misericordiæ tuæ, exaudi me in veritate salutis tuæ.
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Eripe me de luto, ut non infigar; libera me ab iis qui oderunt me, et de profundis aquarum.
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Non me demergat tempestas aquæ, neque absorbeat me profundum, neque urgeat super me puteus os suum.
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Exaudi me, Domine, quoniam benigna est misericordia tua; secundum multitudinem miserationum tuarum respice in me.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Et ne avertas faciem tuam a puero tuo; quoniam tribulor, velociter exaudi me.
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Intende animæ meæ, et libera eam; propter inimicos meos, eripe me.
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Tu scis improperium meum, et confusionem meam, et reverentiam meam;
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
in conspectu tuo sunt omnes qui tribulant me. Improperium exspectavit cor meum et miseriam: et sustinui qui simul contristaretur, et non fuit; et qui consolaretur, et non inveni.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
Et dederunt in escam meam fel, et in siti mea potaverunt me aceto.
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Fiat mensa eorum coram ipsis in laqueum, et in retributiones, et in scandalum.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Obscurentur oculi eorum, ne videant, et dorsum eorum semper incurva.
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Effunde super eos iram tuam, et furor iræ tuæ comprehendat eos.
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
Fiat habitatio eorum deserta, et in tabernaculis eorum non sit qui inhabitet.
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Quoniam quem tu percussisti persecuti sunt, et super dolorem vulnerum meorum addiderunt.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Appone iniquitatem super iniquitatem eorum, et non intrent in justitiam tuam.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Deleantur de libro viventium, et cum justis non scribantur.
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Ego sum pauper et dolens; salus tua, Deus, suscepit me.
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Laudabo nomen Dei cum cantico, et magnificabo eum in laude:
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
et placebit Deo super vitulum novellum, cornua producentem et ungulas.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
Videant pauperes, et lætentur; quærite Deum, et vivet anima vestra:
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
quoniam exaudivit pauperes Dominus, et vinctos suos non despexit.
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Laudent illum cæli et terra; mare, et omnia reptilia in eis.
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Quoniam Deus salvam faciet Sion, et ædificabuntur civitates Juda, et inhabitabunt ibi, et hæreditate acquirent eam.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Et semen servorum ejus possidebit eam; et qui diligunt nomen ejus habitabunt in ea.]
