Salme 69
1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
Anumzamoka nagu'vazio! Na'ankure timo'a ti hageno nazeri nakrinaku nanankente ne-e.
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
Hapapi hampakanena amefenkame supa'nena uneramue. Hankave moparera nagia noroe. Timu'nompi nevugeno timo'a nazeri nakari'za nehie.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
Anumzamoka nazama huogu'ma kavegama ante'nena krafagema nehua zamo'a hanaveni'a omanegeno, navurgamo'a nata negrigeno, nanankemo'a tusiza huno hagege nehie
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
Mago haviza osu'nore'ma zamavaresrama hunenantaza vahe'mo'za nanumpima me'nea nazokara agatere'za rama'a vahe mani'naze. Anumzamoka hankavenentake ha' vahe'mo'za havige hu'za nahe fri'za nehaze. Havige hu'za e'ori'noa zankura musufa se'nananki tamio hu'za nehaze.
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Anumzamoka Kagra neginagi navu'nava zani'a kenka antahinka hu'nanankino, maka kumini'amo'a Kagri kavurera frara okigahie.
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Ra Anumzamoka kagrite'ma zamentintima nehaza vahera, nagrama hanua navu'navazamo'a zamazeri zamagazea osino. Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamoka nagrama hanua navu'nava zantera zamazeri fenkamia ozmatro. Kagra Israeli vahe Anumza mani'nane.
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
Na'ankure nagra Kagri kamagema antoa zanku kiza zokago kea hunenantazage'na nagazegura nehue. Ana nehugeno nazeri havizama nehaza zamo'a tusiza huno nazeri nagaze nehie.
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
Nafuhemo'zama nenage'za keno antahino'ma osu'nea vahe'ma agatereankna nehaze. Hagi nenrera mofavremo'za rurega vahe'ma huntazankna zamavu'zamava hunenantaze.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
Mono nonka'agu'ma navesintoa zamo'a nagu'afina tevema reankna nehigeno, Kagri'ma kazeri havizama hu kema nehaza vahe'mo'za nagri'enena nazeri haviza hu naneke nehaze.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
Hanki zavi'ma nete'na kave'ma a'o'ma hu'na nunanuma nehuge'za vahe'mo'za, nazeri haviza hu ke nehaze.
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Nasunku'ma nehu'na nasunku kukenama huazankura, zamagra hunte'za kiza zokago ke hazage'na nagra zamagri zamavurera kiza zokago zankna hue.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Hanki rankuma kafante'ma nemaniza kva vahe'mo'za nagenke nehazageno, akatima nene'za neginagima nehaza vahe'mo'za nazeri haviza hu zagame asunenantaze.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Hianagi menina kna fatgo'are nunamuna nehuanki Anumzamoka vagaore kavesi zanteti kavesinantenka nona hunantenka tamage hunka nagu'vazio.
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Anumzamoka hapapintira navresga hunka nagu'vazio. Hanki natrege'na hapapina hampakanena uofra'neno. Zamavresrama hunenantaza vahe'mokizmi zamazampintira nagu nevazinka, tirupintira navazuhuti atro.
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Anumzamoka natregeno tima hageno esiantimo'a eme narefi otege, tirumo'a nazeri onakrige, fri vahe kerimo'a nasgahu onakrino.
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Ra Anumzamoka nunamuni'a antahinaminka nona hunanto, na'ankure vagaore kavesizamo'a knarezantfa hu'ne.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Anumzamoka eri'za vahekamo'na kamefira huonaminka, ame hunka nunamu keni'a antahinka nona hunanto. Na'ankure ra hazenkefi mani'noe!
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Anumzamoka erava'o hunka nahokenka nagu'vazio. Ha' vahe'ni'amofo zamazampintira ete nagu'vazinka navro.
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Ha' vahe'nimo'zama nazeri nagaze nehu'za, hu haviza hunenante'za, nagima eri havizama nehaza zana Kagra ko kenka antahinka hu'nane.
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
Kema nenasuza nazeri havizama haza zamo'a, tumoni'a netanege'na kria enerue. Hagi zamasunku hunantegahazafi hu'nama hua vahe'mo'za zamasunkura hunonantaze.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
Hagi ne'zama namigazana netre'za, vahe'ma ahe nefriaza avu'atgaza nezampina ante'za nenami'za, tinku'ma navenesige'za tima namigazana atre'za, aka waini nami'naze.
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Atregeno rama'a ne'zama retro hunte'za nenaza zamo'a, kukonkna huno zamazeri haviza nehina, maka zampima knare'ma hu'za nemaniza nomanizamo'a krifugna huno zamazeri haviza hino.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Atregeno zamavumo'a asu nehinke'za, zamavua onkeho. Ana nehunka zamatregeno zamavufagafina hanavezmia omne amne nehina, hanavezmia atreme vu'za ome haviza hiho.
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Kagra karimpa ahe'zamantenka zamazeri haviza nehunka, tusi'a kasivazi nezmantenka zamahe hana huo.
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
Nonkumazmimo'a haviza nehinkeno, nevasaza seli nozmimo'a vahera omaninigeno zutesie.
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Na'ankure Kagrama knama zaminka zamazeri havizama hana vahera zamahe'za zamasu'za nehu'za, zamazeri havizama nehanke'za zamatagu'ma nehaza vahe'mokizmia ki'za zokago ke hunezmantazageno mago'ane zamatagura nehaze.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Kumi'zmia erinte agofetu agofetu nehunka, ana kumizmia apasezmantenka zamagura ovazio.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Asimu eri avontafepima zamagima me'neana renehaganenka, fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mokizmi zamagima krentesampina zamagia kreonto.
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Anumzamoka knazampi mani'nena natagu nehuanki, vahe'ma zamagu'ma nevazina hihamuka'anu nagu'vazio.
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
E'inama hananke'na zagame hu'na kagia ahentesga nehu'na, susu hugante'na husga hugantegahue.
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
Na'ankure e'i ana'ma hanua zamo'a bulimakao afu'ma aheno kresramna vuge, maka pazive'ene agigo azankonema me'nenigeno kresramna vanigeno Ra Anumzamo'ma musema hu'zana agatere'ne.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
Zamavufama anterami'za nemaniza vahe'mo'za Anumzamo'ma eri'zama erisia zana nege'za, musena hugahaze. Anumzamofonku'ma nehake'za nunamuma hunentaza vahe'mo'za hankavea erigahaze.
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Na'ankure Ra Anumzamo'a maka zanku'ma upama nehaza vahe'mokizmi krafagea nentahino, Agri naga'ma zamavare'za kinama ome huzmante'naza vahera ozmatregahie.
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Maka monamotane, ama mopamokanena Ra Anumzamofona agia ahentesga nehinkeno, hagerine maka ana hageri agu'afima nemaniza zagamotanena zagamera huta agia ahentesga hiho.
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Na'ankure Anumzamo'a Jerusalemi kumara agu'nevazino, Juda rankumatamina eri fatgo huno kigahie. Ana hanige'za Agri vahe'mo'za anampi mani'ne'za zamagra mopazmia erisanti haregahaze.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Eri'za vahe'amofo nezmagehoza erisanti hare'za nemanisage'za, agri'ma amagema nentaza vahe'mo'za anampina manigahaze.
