Salme 69
1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
`In Ebreu thus, To the victorie, on the roosis of Dauid. `In Jerom thus, To the ouercomer, for the sones of Dauid. God, make thou me saaf; for watris `entriden til to my soule.
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
I am set in the sliym of the depthe; and `substaunce is not. I cam in to the depthe of the see; and the tempest drenchide me.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
I traueilide criynge, my cheekis weren maad hoose; myn iyen failiden, the while Y hope in to my God.
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
Thei that hatiden me with out cause; weren multiplied aboue the heeris of myn heed. Myn enemyes that pursueden me vniustli weren coumfortid; Y paiede thanne tho thingis, whiche Y rauischide not.
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
God, thou knowist myn vnkunnyng; and my trespassis ben not hid fro thee.
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Lord, Lord of vertues; thei, that abiden thee, be not aschamed in me. God of Israel; thei, that seken thee, be not schent on me.
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
For Y suffride schenschipe for thee; schame hilide my face.
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
I am maad a straunger to my britheren; and a pilgryme to the sones of my modir.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
For the feruent loue of thin hous eet me; and the schenschipis of men seiynge schenschipis to thee fellen on me.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
And Y hilide my soule with fastyng; and it was maad in to schenschip to me.
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
And Y puttide my cloth an heire; and Y am maad to hem in to a parable.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Thei, that saten in the yate, spaken ayens me; and thei, that drunken wien, sungen of me.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
But Lord, Y dresse my preier to thee; God, Y abide the tyme of good plesaunce. Here thou me in the multitude of thi mercy; in the treuthe of thin heelthe.
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Delyuer thou me fro the cley, that Y be not faste set in; delyuere thou me fro hem that haten me, and fro depthe of watris.
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
The tempest of watir drenche not me, nethir the depthe swolowe me; nethir the pit make streit his mouth on me.
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Lord, here thou me, for thi merci is benygne; vp the multitude of thi merciful doyngis biholde thou in to me.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
And turne not awei thi face fro thi child; for Y am in tribulacioun, here thou me swiftli.
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Yyue thou tente to my soule, and delyuer thou it; for myn enemyes delyuere thou me.
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Thou knowist my schenschip, and my dispysyng; and my schame.
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
Alle that troblen me ben in thi siyt; myn herte abood schendschipe, and wretchidnesse. And Y abood hym, that was sory togidere, and noon was; and that schulde coumforte, and Y foond not.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
And thei yauen galle in to my meete; and in my thirst thei yauen `to me drinke with vynegre.
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
The boord of hem be maad bifore hem in to a snare; and in to yeldyngis, and in to sclaundir.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Her iyen be maad derk, that thei se not; and euere bouwe doun the bak of hem.
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Schede out thin ire on hem; and the strong veniaunce of thin ire take hem.
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
The habitacioun of hem be maad forsakun; and `noon be that dwelle in the tabernaclis of hem.
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
For thei pursueden hym, whom thou hast smyte; and thei addiden on the sorewe of my woundis.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Adde thou wickidnesse on the wickidnesse of hem; and entre thei not in to thi riytwisnesse.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Be thei don awei fro the book of lyuynge men; and be thei not writun with iust men.
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
I am pore and sorewful; God, thin heelthe took me vp.
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
I schal herye the name of God with song; and Y schal magnefye hym in heriyng.
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
And it schal plese God more than a newe calf; bryngynge forth hornes and clees.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
Pore men se, and be glad; seke ye God, and youre soule schal lyue.
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
For the Lord herde pore men; and dispiside not hise boundun men.
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Heuenes and erthe, herye hym; the se, and alle crepynge bestis in tho, herye hym.
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
For God schal make saaf Syon; and the citees of Juda schulen be bildid. And thei schulen dwelle there; and thei schulen gete it bi eritage.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
And the seed of hise seruauntis schal haue it in possessioun; and thei that louen his name, schulen dwelle ther ynne.
