< Salme 69 >

1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
“For the leader of the music. Upon the Shoshannim. A psalm of David.” Save me, O God! For the waters press in to my very life!
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
I sink in deep mire, where is no standing; I have come into deep waters, and the waves flow over me.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
I am weary with crying; my throat is parched; Mine eyes are wasted, while I wait for my God.
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
More numerous than the hairs of my head are they who hate me without reason; Mighty are they who seek to destroy me, being my enemies without cause: I must restore what I took not away.
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
O God! thou knowest my offences, And my sins are not hidden from thee!
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Let not them that trust in thee through me be put to shame, O Lord Jehovah, God of hosts! Let not them that seek thee through me be confounded, O God of Israel!
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
For on account of thee do I suffer reproach, And shame covereth my face!
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
I am become a stranger to my brothers; Yea, an alien to my mother's sons.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
For zeal for thy house consumeth me, And the reproaches of them that reproach thee fall upon me.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
When I weep and fast, That is made my reproach;
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
When I clothe myself in sackcloth, Then I become their by-word.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
They who sit in the gate speak against me, And I am become the song of drunkards.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
Yet will I address my prayer to thee, O LORD! May it be in an acceptable time according to thy great goodness! Hear, O God! and afford me thy sure help!
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Save me from the mire, and let me not sink; May I be delivered from my enemies, —from the deep waters!
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Let not the water-flood overflow me; Let not the deep swallow me up, And let not the pit close her mouth upon me!
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Hear me, O LORD! since great is thy loving-kindness; According to the abundance of thy tender mercies look upon me!
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Hide not thy face from thy servant; I am greatly distressed, O make haste to mine aid!
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Draw near to me, and redeem my life; Deliver me because of my enemies!
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Thou knowest my reproach, and dishonor, and shame; All my adversaries are in thy view!
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
Reproach hath broken my heart, and I am full of heaviness; I look for pity, but there is none; For comforters, but find none.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
For my food they give me gall, And in my thirst they give me vinegar to drink.
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
May their table be to them a snare; May it be a trap to them, while they are at ease!
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
May their eyes be darkened, that they may not see; And cause their loins continually to shake!
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Pour out upon them thine indignation, And may the heat of thine anger overtake them!
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
Let their habitation be desolate, And let none dwell in their tents!
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
For they persecute those whom thou hast smitten, And talk of the pain of those whom thou hast wounded.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Add iniquity to their iniquity, And let them never come into thy favor!
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Let them be blotted out of the book of the living; Let not their names be written with the righteous!
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
But I am poor, and sorrowful: May thine aid, O God! set me on high!
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Then I will praise the name of God in a song; I will give glory to him with thanksgiving.
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
More pleasing shall this be to the LORD Than a full-horned and full-hoofed bullock.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
The afflicted shall see, and rejoice; The hearts of them that fear God shall be revived.
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
For the LORD heareth the poor, And despiseth not his people in their bonds.
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Let the heaven and the earth praise him; The sea, and all that move therein!
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
For God will save Zion, and will build the cities of Judah, That they may dwell therein, and possess it.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Yea, the posterity of his servants shall possess it, And they that love him shall dwell therein.

< Salme 69 >