Salme 69
1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
Zborovođi. Po napjevu “Ljiljani”. Davidov. Spasi me, Bože: vode mi dođoše do grla!
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
U duboko blato zapadoh i nemam kamo nogu staviti; u duboku tonem vodu, pokrivaju me valovi.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
Iznemogoh od vikanja, grlo mi je promuklo, oči mi klonuše Boga mog čekajuć'.
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
Brojniji su od vlasi na glavi mojoj oni koji me mrze nizašto. Tvrđi su od kostiju mojih oni što mi se nepravedno protive: zar mogu vratiti što nisam oteo?
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Bože, ti znadeš bezumnost moju, moji ti grijesi nisu sakriti.
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Nek' se ne postide zbog mene koji se u te uzdaju, Gospode, Jahve nad Vojskama! Neka se ne posrame zbog mene koji traže tebe, Bože Izraelov!
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
Jer zbog tebe podnesoh pogrdu, i stid mi pokri lice.
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
Tuđinac postadoh braći i stranac djeci majke svoje.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
Jer me izjela revnost za Dom tvoj i poruge onih koji se rugaju tebi padoše na me.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
Dušu sam postom mučio, okrenulo mi se u ruglo.
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Uzeh kostrijet za haljinu, i postah im igračka.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Koji sjede na vratima protiv mene govore, vinopije mi rugalice poju.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
No tebi se molim, Jahve, u vrijeme milosti, Bože; po velikoj dobroti svojoj ti me usliši po svojoj vjernoj pomoći!
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Izvuci me iz blata da ne potonem, od onih koji me mrze izbavi me - iz voda dubokih.
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Nek' me ne pokriju valovi, nek' me ne proguta dubina, nek' bezdan ne zatvori usta nada mnom!
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Usliši me, Jahve, jer je dobrostiva milost tvoja, po velikom milosrđu pogledaj na me!
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Ne sakrivaj lica pred slugom svojim; jer sam u stisci, usliši me brzo!
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Približi se duši mojoj i spasi je; zbog dušmana mojih oslobodi me!
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Ti mi znadeš porugu, stid i sramotu, pred tvojim su očima svi koji me muče.
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
Ruganje mi slomilo srce i klonuh; čekao sam da se tko sažali nada mnom, ali ga ne bi; i da me tko utješi, ali ga ne nađoh.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
U jelo mi žuči umiješaše, u mojoj me žeđi octom napojiše.
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Nek' im stol bude zamka, a žrtvene gozbe stupica!
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Nek' im potamne oči da ne vide, nek' im bokovi zasvagda oslabe!
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Izlij na njih ljutinu, žar tvoga gnjeva nek' ih zahvati!
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
Njihova kuća nek' opusti, u njihovu šatoru nek' nitko ne stanuje!
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Jer su progonili koga ti pokara, bol povećaše onomu koga ti rani.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Na njihovu krivnju krivnju još dodaj, ne opravdali se pred tobom!
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Nek' budu izbrisani iz knjige živih, među pravednike neka se ne broje!
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
A ja sam jadnik i bolnik - nek' me štiti tvoja pomoć, o Bože!
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Božje ću ime hvaliti popijevkom, hvalit ću ga zahvalnicom.
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
Bit će to milije Jahvi no bik žrtveni, milije nego junac s papcima i rozima.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
Gledajte, ubogi, i radujte se, nek' vam oživi srce, svima koji Boga tražite.
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Jer siromahe Jahve čuje, on ne prezire sužanja svojih.
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Neka ga hvale nebesa i zemlja, mora i sve što se u njima miče.
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Jer Bog će spasiti Sion - on će sagradit' gradove Judine - tu će oni stanovat', imati baštinu.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Baštinit će ga potomci slugu njegovih; prebivat će u njemu oni što ljube ime Božje.
