Salme 69
1 Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
Katoeng kruek zaehoikung hanah. Shoshanim ah sak koi David ih Saam laa. Aw Sithaw, na pahlong ah, tui loe ka hinghaih khoek to phak boeh.
2 Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
Khok cawhhaih om ai, tangnong thungah ka krak boeh; kathuk parai tui thungah, tui ka uem boeh.
3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
Ka hang loiah, taaw doeh zaek sut boeh; ka Sithaw, ka khet naah, ka mik doeh amtueng ai boeh.
4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
Tidoeh na ai ah kai hnuma kaminawk loe ka lu nui ih sam pongah doeh pop o kue; tidoeh na ai ah kai hum hanah, pakrong ka misanawk loe thacak o parai; ka lak ai ih hmuen to ka paek let.
5 flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
Aw Sithaw, kam thuhaih hae nang panoek; ka zaehaihnawk loe na hmaa hoiah hawk thai ai.
6 Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
Aw misatuh kaminawk ih Angraeng Sithaw, nang oephaih tawn kaminawk loe, kai pongah palung boenghaih tawn o hmah nasoe; Aw Israelnawk ih Sithaw, nang pakrong kaminawk loe kai pongah azathaih tongh o hmah nasoe.
7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
Nang hanah kasaethuihaih ka tongh boeh; azathaih mah ka mikhmai hae khuk khoep boeh.
8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
Kai loe kaimah ih nawkamya khaeah angvin ah ka oh moe, kam no ih caanawk khaeah prae kalah kami ah ka oh boeh.
9 fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
Nang ih im poekhaih mah kai ang caak boih boeh; nang kasaethui kaminawk mah thuih ih sethaih to ka nuiah krak boeh.
10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
Buhzah moe, qahhaih hoi lawk ka thuih naah doeh, kai kasae ang thuih o haih to ka pauep vop.
11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
Buri khukbuen kang khuk naah, minawk mah ang pahnuih o thuih.
12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
Khongkha ah anghnu kaminawk mah kai ang pahnui o thuih; mu paquih kaminawk mah kai han laa ang sak o thuih.
13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
AwAngraeng, kai loe talawkhaih atue ah, nang khaeah lawk kang thuih; aw Sithaw, kanoih parai na palungnathaih hoi na pahlonghaih loktang lok hoiah ka lok hae na tahngai pae ah.
14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
Tangnong thungah na krahsak hmah, na loihsak ah; kai hnuma kaminawk ban thung hoi na pahlong ah loe, kathuk tui thung hoi na pahlong ah.
15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
Tuilen mah kai na khuk hmah nasoe, kathuk tui mah na paaeh hmah nasoe, tangqom mah doeh na paaeh hmah nasoe.
16 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Aw Angraeng, nam lunghaih loe hoih pongah, ka lok hae tahngai ah; kalen na palungnathaih hoiah kai khaeah angqoi raeh.
17 Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
Na tamna khaeah na mikhmai hawk ving hmah; raihaih ka tong boeh; karangah na tahngai pae ah.
18 dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
Ka pakhra khaeah anghnai ah loe, pahlong ah; ka misanawk thung hoiah na pahlong ah.
19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
Ka tongh ih kasaethuihaih, azathaih hoi ahminsethaih to na panoek; ka misanawk loe ka hmaa ah ni oh o boih.
20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
Kasaethuihaih mah kai ih palungthin to koihsak; paroeai palung ka boeng; tahmenhaih tawn kami to ka pakrong, toe mi doeh om ai; pathloepkung to ka pakrong, toe mi doeh ka hnu ai.
21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
Ka caak hanah nihcae mah kakhaa ahmuet to ang paek o; tui kang haeh naah naek hanah misurtui kathaw to ang paek o.
22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
Nihcae ih caboi loe angmacae hmaa ah thaang ah om nasoe loe, nihcae khosak hoihaih doeh peet ah angcoeng pae nasoe.
23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
Nihcae mah hnuk o han ai ah, mik amtueng pae hmah nasoe; nihcae ih kaeng doeh thacak hmah nasoe.
24 lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
Nihcae nuiah palung na phuihaih to krai ah loe, na palung bethaih mah nihcae to pha thuih nasoe.
25 Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
Nihcae ohhaih ahmuen to pong sut nasoe loe, nihcae ih buk ah mi doeh om hmah nasoe.
26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
Tipongah tih nahaeloe na boh ih kaminawk to nihcae mah pacaekpathlaek o; nganbawh kana na paek ih kaminawk to kasae a thuih o.
27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
Nihcae sakpazaehaih to zaehaih hoiah patomh pae ah; nihcae loe na toenghaih thungah angzo o hmah nasoe.
28 Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
Hinghaih cabu thung hoiah nihcae to phrae ah, nihcae to katoeng kaminawk hoi nawnto tarik hmah.
29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
Kai loe amtang pongah, palung ka set boeh; Aw Sithaw, na pahlonghaih mah na sangsak nasoe.
30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
Kai loe Sithaw ahmin pakoehhaih laa to ka sak han; anghoe lokthuihaih hoiah anih to ka pakoeh han.
31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
Takii hoi khokpacin kaom, maitaw hoi maitaw tae paek pongah loe hae tiah sakhaih hae Angraeng mah koeh kue tih.
32 det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
Poek pahnaem kaminawk loe to baktih hmuen to hnu o ueloe, anghoe o tih; Sithaw pakrong kami ih palungthin loe hing tih.
33 Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
Angraeng loe amtang kaminawk ih lok to tahngaih pae; thongkrah angmah ih kaminawk doeh pahnet ai.
34 Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
Van hoi long mah anih to saphaw nasoe; tuipui hoi athung ah kaom kangtawt thaih hmuennawk boih mah doeh anih to saphaw o nasoe.
35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
Tipongah tih nahaeloe Zion mae loe Sithaw mah pahlong ueloe, Judah vangpuinawk to sah let tih; to naah nihcae mah la o ueloe, athung ah khosah o tih.
36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
Anih tamnanawk ih caanawk mah doeh to vangpui to toep o tih; ahmin palung kaminawk loe to vang thungah om o tih.
