Salme 68
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. En Sang.
Zborovođi. Davidov. Psalam. Pjesma. Bog nek' ustane! Razbježali se dušmani njegovi! Svi mrzitelji njegovi pobjegli pred njim!
2 Naar Gud staar op, da splittes hans Fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Aasyn,
Kao što dim iščezava, i njih neka nestane! Kako se vosak topi na ognju, nek' nestane grešnika pred licem Božjim!
3 som Røg henvejres, saa henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, gaar gudløse til Grunde for Guds Aasyn.
Pravedni neka se raduju, neka klikću pred Bogom, neka kliču od radosti.
4 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Aasyn.
Pjevajte Bogu, slavite mu ime! Poravnajte put onome koji ide pustinjom - kojemu je ime Jahve - i kličite pred njim!
5 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Aasyn,
Otac sirota, branitelj udovica, Bog je u svom svetom šatoru.
6 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
Napuštene okućit će Jahve, sužnjima pružit' sretnu slobodu: buntovnici samo ostaše u sažganoj pustinji.
7 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
Kad si stupao, Bože, pred narodom svojim, dok si prolazio pustinjom,
8 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen, (Sela) da rystede Jorden,
tresla se zemlja, nebo se rosilo pred Bogom, Sinaj drhtao pred Bogom, Bogom Izraela.
9 ja, Himlen dryppede for Guds Aasyn, for Guds Aasyn, Israels Guds.
Blagoslovljen dažd pustio si, Bože, na baštinu svoju, okrijepio je umornu.
10 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
Stado se tvoje nastani u njoj, u dobroti, Bože, ti je spremi siromahu.
11 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed.
Jahve riječ zadaje, veliko je mnoštvo radosnih vjesnika:
12 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
kraljevi vojska bježe te bježe, domaćice plijen dijele.
13 »Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
Dok vi počivaste među stadima, krila golubice zablistaše srebrom, a njeno perje žućkastim zlatom:
14 Vil I da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
ondje Svemogući razbijaše kraljeve, a ona poput snijega zablista na Salmonu.
15 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne paa Zalmon.«
Božanska je gora gora bašanska vrletna.
16 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
Zašto vi, gore vrletne, zavidno gledate na goru gdje se svidje Bogu prebivati? Jahve će na njoj boraviti svagda!
17 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønsked til Bolig, hvor HERREN ogsaa vil bo for evigt?
Božja su kola bezbrojna, tisuću tisuća: Jahve sa Sinaja u Svetište dolazi!
18 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
Na visinu uzađe vodeći sužnje, na dar si ljude primio, pa i one što ne žele prebivati kod Boga.
19 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, ogsaa iblandt de genstridige, at du maatte bo der, HERRE, o Gud.
Blagoslovljen Jahve dan za danom, nosi nas Bog, naš Spasitelj.
20 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)
Bog naš jest Bog koji spasava, Jahve od smrti izbavlja.
21 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
Zaista, Bog će satrti glave dušmana svojih, kuštravo tjeme onog što hodi u grijesima.
22 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
Reče Gospodin: “Iz Bašana ću ih dovesti, dovest ću ih iz dubine mora,
23 Herren har sagt: »Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
da okupaš nogu u krvi, da jezici tvojih pasa imadnu dio od dušmana.”
24 at din Fod maa vade i Blod, dine Hundes Tunger faa del i Fjenderne.«
Ulazak ti, Bože, gledaju, ulazak moga Boga i Kralja u Svetište:
25 Se paa Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
sprijeda pjevači, za njima svirači, u sredini djevojke s bubnjićima.
26 Sangerne forrest, saa de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
“U svečanim zborovima slavite Boga, slavite Jahvu, sinovi Izraelovi!”
27 »Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!«
Predvodi ih najmlađi, Benjamin, koji ide pred njima, ondje su knezovi Judini sa četama svojim, knezovi Zebulunovi i knezovi Naftalijevi.
28 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
Pokaži, Bože, silu svoju, silu kojom se, Bože, boriš za nas
29 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
iz Hrama svojega u Jeruzalemu! Nek' ti kraljevi darove donose!
30 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
Ukroti neman u trsci, stado bikova s teladi naroda! Neka se prostru pred tobom sa srebrnim žezlima: rasprši narode koji se ratu vesele!
31 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, saa de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
Nek' dođu velikani iz Egipta, Etiopija nek' pruži ruke Bogu!
32 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætioperne iler til Gud med fulde Hænder.
Sva kraljevstva svijeta, pjevajte Bogu, slavite Jahvu,
33 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
koji se vozi po nebu, po nebu iskonskom! Čuj, glasom grmi, glasom svojim silnim:
34 hyld ham, der farer frem paa Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
“Priznajte silu Božju!” Nad Izraelom veličanstvo njegovo, u oblacima (sila) njegova!
35 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, frygtelig er Gud i sin Helligdom, Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!
Strašan je Bog iz svojega Svetišta. Bog Izraelov daje moć i silu narodu svojemu. Blagoslovljen Bog!
