Salme 68
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. En Sang.
Katoeng kruek zaehoikung hanah. David ih Saam laa. Sithaw loe angthawk nasoe, anih ih misanawk loe anghaeh o phang nasoe.
2 Naar Gud staar op, da splittes hans Fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Aasyn,
Takhi mah hmaikhue hmuh phaeng baktih toengah, nihcae to hmut phaeng ah; hmai pongah amkaw dui samdai baktiah, kasae kaminawk loe Sithaw hmaa ah anghma angtaa o nasoe.
3 som Røg henvejres, saa henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, gaar gudløse til Grunde for Guds Aasyn.
Toe katoeng kaminawk loe anghoe o nasoe; nihcae loe Sithaw hmaa ah oep o nasoe; ue, paroeai anghoe o nasoe.
4 Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Aasyn.
Sithaw khaeah laasah oh; ahmin saphawhaih laa to sah oh; tamai nuiah angthueng anih to pakoeh oh; anih ih ahmin loe YAH, anih hmaa ah anghoe oh.
5 Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Aasyn,
Anih loe ampa tawn ai kaminawk hanah ampa ah oh moe, lamhmainawk bomkung ah oh, Sithaw loe a ohhaih hmuenciim ah oh.
6 faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
Sithaw mah angmabueng kaom kami to imthong ah angcoengsak; thongkrah kaminawk doeh a loihsak; toe lok angaek thaih kaminawk loe prae karoem ah oh o.
7 Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
Aw Sithaw, nang loe nangmah ih kaminawk hmaa ah na caeh moe, praezaek hoi na caeh haih naah, (Selah)
8 Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen, (Sela) da rystede Jorden,
Sithaw hmaa ah, long to anghuenh, van hoiah kho angzoh; Sinai mae loe Sithaw, Israel Sithaw hmaa ah anghuenh.
9 ja, Himlen dryppede for Guds Aasyn, for Guds Aasyn, Israels Guds.
Aw Sithaw, nangmah pop parai ah kho nang zohsak; thazai sut na qawktoep kaminawk to na bomh boeh.
10 Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
Nangmah ih kaminawk loe athung ah oh o; Aw Sithaw, na angraenghaih thung hoiah amtang kaminawk to na pacah.
11 din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed.
Angraeng mah thuih ih lok taphong kaminawk loe noih o parai:
12 Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
siangpahrangnawk ih misatuh kaminawk loe, tawt hoiah cawnh o; im ah kaom kaminawk loe lak ih hmuenmaenawk to amzet o.
13 »Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
Nangcae loe mae salakah na iih o cadoeh, sumkanglung hoi pazut ih pahuu pakhraeh baktiah na om o ueloe, amuinawk doeh sui rong baktiah ampha tih.
14 Vil I da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
Thacak Angraeng mah siangpahrangnawk prae thungah anghaehsak phang naah, Salmon mae nuiah dantui kanglung baktiah oh o.
15 Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne paa Zalmon.«
Sithaw ih mae loe Bashan mae baktiah oh; kasang mae doeh Bashan mae baktiah ni oh.
16 Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
Maesangnawk, athung ah oh hanah Sithaw mah qoih ih mae; ue, dungzan khoek to Angraeng ohhaih mae to, tih hanah uthaih hoiah na khet o loe?
17 Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønsked til Bolig, hvor HERREN ogsaa vil bo for evigt?
Sithaw misatukhaih hrangleeng loe sang pumphaeto oh, vankaminawk loe sangto pacoeng sangto oh o; Angraeng loe nihcae salakah oh, Sinai mae loe angmah ih hmuenciim ah oh.
18 Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
Nang loe hmuensang ah na dawh tahang moe, misong ah naeh ih kaminawk to na hoih tahang; ue, Angraeng Sithaw nihcae salakah oh thaih hanah, kaminawk han khue ai, angaek thaih kaminawk han doeh, tangqum to na talawk pae.
19 Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, ogsaa iblandt de genstridige, at du maatte bo der, HERRE, o Gud.
Ni thokkruek aicae ih hmuenzit phaw Angraeng, aicae pahlongkung, Sithaw loe tahamhoihaih om nasoe. (Selah)
20 Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)
Anih loe aicae ih Sithaw, pahlonghaih Sithaw ah oh; Angraeng Sithaw loe duekhaih thung hoi loihaih ah oh.
21 En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
A misanawk ih lu, zaehaih sah kaminawk ih sam kathah lunawk to, caeh taak ai ah Sithaw mah atii tih.
22 Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
Angraeng mah, nihcae to Bashan hoi kang zoh haih let han, kaimah ih kaminawk to kathuk tuipui thung hoiah kang hoih let han,
23 Herren har sagt: »Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
na misanawk ih athii to khok hoiah na cawh ueloe, nang ih uinawk mah doeh athii to palaek o tih, tiah thuih.
24 at din Fod maa vade i Blod, dine Hundes Tunger faa del i Fjenderne.«
Aw Sithaw, hmuenciim ah nang zohhaih to nihcae mah hnuk o boeh, ka Sithaw, ka Siangpahrang angzohhaih to nihcae mah hnuk o boeh.
25 Se paa Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
Laasah kaminawk loe hmabang ah caeh o, katoeng tamoi congca kruek kaminawk hoi nihcae salakah cingceng bop tanglanawk loe, anih hnuk ah bang o.
26 Sangerne forrest, saa de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
Israel kaminawk, kami pop amkhuenghaih ahmuen ah, Sithaw to tahamhoihaih paek oh.
27 »Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!«
Benjamin acaeng zetta thung hoi ih nihcae zaehoikung, Judah ih angraengnawk, Zebulun ih angraengnawk hoi Nephtali ih angraengnawk to athum o.
28 Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
Aw Sithaw, thacaksak ah, Sithaw, kaicae khae na sak ih baktih toengah, na thacakhaih to na patuek ah.
29 Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
Na tempul loe Jerusalem ah oh pongah, siangpahrangnawk mah nang khaeah tangqum sin o nasoe.
30 For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
Tuu thung ih kasan moinawk, maitaw taenawk hoi kaminawk ih maitaw caanawk to thuitaek ah, kami boih mah sumkanglung sin o nasoe loe, mi tlim ah om o nasoe; misa koeh kaminawk to anghaehsak phang ah.
31 Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, saa de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
Laicaehnawk loe Izip prae thung hoiah angzo o tih; Ethiopia loe Sithaw khaeah ban payangh ueloe, ang paek tih.
32 De kommer med Olie fra Ægypten, Ætioperne iler til Gud med fulde Hænder.
Long ih praenawk, Sithaw khaeah laasah oh; Angraeng saphawhaih laa to sah oh, (Selah)
33 I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
tangsuek hoi vannawk nui ih van angthueng, Anih khaeah, saphawhaih laa to sah oh; khenah, anih mah lok tacawtsak naah, thacak parai lok ah angcoeng.
34 hyld ham, der farer frem paa Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
Sithaw loe thacak, tiah thui oh; a lensawkhaih loe Israel caanawk nuiah oh moe, a thacakhaih doeh tamai nuiah amtueng.
35 Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, frygtelig er Gud i sin Helligdom, Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!
Aw Sithaw, kaciim angmah ih hmuenciimnawk thungah kaom nang loe zitthoh; Israel Sithaw loe, angmah ih kaminawk hanah thacakhaih hoi sakthaihaih paekkung ah oh. Sithaw loe tahamhoihaih om nasoe!
