Salme 66

1 Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

Načelniku godbe, pesem in psalm. Ukajte Bogu, vsi zemljani.

2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

Prepevajte slavo njegovega imena; slavo pridevajte hvali njegovi.

3 sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

Govorite Bogu: Kako čestitljiv si v delih svojih: zavoljo obilosti moči tvoje se ti lažnjivo udajajo sovražniki tvoji.

4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)

Vsi zemljani naj se ti klanjajo in ti prepevajo; prepevajo naj tvojemu imenu, presilno.

5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

Pridite in glejte dela Božja; čestitljiv je v dejanji proti sinovom človeškim.

6 Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

Morje izpreminja v suho; reko so pregazile noge, tam smo radovali se v njem.

7 Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)

Z močjo svojo gospoduje vekomaj; oči njegove gledajo narode: kateri so uporni, naj se ne povišujejo preveč pri sebi!

8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

Blagoslavljajte Boga našega, ljudstva, in glas hvale njegove naj se razlega;

9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Kateri je dušo našo nazaj postavil v življenje, in ne pripusti, da omahnejo noge naše.

10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

Potem, ko si nas izkušal, Bog, raztopil si nas, kakor se topi srebro.

11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,

Peljal si nas v samo mrežo; dél si nam podprsnico okolo ledja.

12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

Storil si, da je sédel človek na glavo našo, šli smo skozi ogenj in skozi vodo; slednjič si nas pripeljal do té sitosti.

13 Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

Sè žgalnimi darovi pojdem v hišo tvojo in opravim svoje obljube,

14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

Katere so izrekle odprte ustne moje, in govorila moja usta v stiski moji.

15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)

Žgalne darí tolstih ovnov bodem ti daroval s kadilom; pripravil vole s kozli, močno.

16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

Pridite, poslušajte, kateri koli se bojite Boga, da povem, kaj je storil duši moji.

17 Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

Njega sem klical sè svojimi usti, in povišan sem bil za govore svojega jezika.

18 Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

Ako bi se bil v krivico obrnil sè srcem svojim, Gospod bi ne bil slišal.

19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

Ali vendar slišal je Bog, ozrl se v prošnje moje glas.

20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

Blagoslovljen Bog, kateri ni zavrgel prošnje moje in mi ni odtegnil milosti svoje.