Salme 66
1 Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Poklikni Bogu, sva zemljo!
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
Zapjevajte slavu imenu njegovu, dajte mu hvalu i slavu.
3 sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Recite Bogu: kako si strašan u djelima svojim! radi velike sile tvoje laskaju ti neprijatelji tvoji.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)
Sva zemlja nek se pokloni tebi i poje tebi, neka poje imenu tvojemu.
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Hodite i vidite djela Boga strašnoga u djelima svojim nad sinovima ljudskim.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
On je pretvorio more u suhotu, preko rijeke prijeðosmo nogama; ondje smo se veselili o njemu;
7 Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Vlada silom svojom uvijek, oèi njegove gledaju na narode. Buntovnici, da se nijeste podigli!
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Blagosiljajte, narodi, Boga našega, i glasite hvalu njemu.
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
On je darovao duši našoj život, i nije dao da poklizne noga naša.
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Ti si nas okušao, Bože, pretopio si nas, kao srebro što se pretapa.
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,
Uveo si nas u mrežu, metnuo si breme na leða naša.
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
Dao si nas u jaram èovjeku, uðosmo u oganj i u vodu; ali si nas izveo na odmor.
13 Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Uæi æu u dom tvoj sa žrtvama što se sažižu, izvršiæu ti zavjete svoje,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
Koje rekoše usta moja, i kaza jezik moj u tjeskobi mojoj.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Žrtve paljenice pretile æu ti prinijeti s dimom od pretiline ovnujske, prinijeæu ti teoce s jariæima.
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Hodite, èujte svi koji se bojite Boga, ja æu vam kazati šta je uèinio duši mojoj.
17 Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
K njemu zavikah ustima svojim, i jezikom svojim proslavih ga.
18 Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Da sam vidio u srcu svom bezakonje, ne bi me uslišio Gospod.
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
Ali Bog usliši, primi glas moljenja mojega.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Blagosloven Bog, koji ne odvrže molitve moje i ne ostavi me bez milosti svoje!
