Salme 66
1 Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Til sangmesteren; en sang, en salme. Rop med fryd for Gud, all jorden!
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
Syng ut hans navns ære, gi ham ære til hans pris!
3 sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Si til Gud: Hvor forferdelige er dine gjerninger! For din store makts skyld skal dine fiender hykle for dig.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)
All jorden skal tilbede dig og lovsynge dig, de skal lovsynge ditt navn. (Sela)
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Kom og se Guds gjerninger! Han er forferdelig i gjerning mot menneskenes barn.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Han gjorde havet om til tørt land, gjennem strømmen gikk de til fots; der gledet vi oss i ham.
7 Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Han hersker med sitt velde evindelig, hans øine gir akt på hedningene; de gjenstridige må ikke ophøie sig. (Sela)
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
I folkeslag, lov vår Gud og forkynn hans pris med høi røst,
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
han som holdt vår sjel i live og ikke lot vår fot vakle!
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
For du prøvde oss, Gud, du renset oss, likesom de renser sølv.
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,
Du førte oss inn i et garn, du la en trykkende byrde på våre lender.
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
Du lot mennesker fare frem over vårt hode; vi kom i ild og i vann. Men du førte oss ut til vederkvegelse.
13 Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Jeg vil gå inn i ditt hus med brennoffer, jeg vil gi dig det jeg har lovt,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
det som gikk over mine leber, og som min munn talte i min nød.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Jeg vil ofre dig brennoffere av fett kveg med duft av værer; jeg vil ofre okser tillikemed bukker. (Sela)
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Kom, hør, alle I som frykter Gud; jeg vil fortelle hvad han har gjort mot min sjel.
17 Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
Til ham ropte jeg med min munn, og lovsang var under min tunge.
18 Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Hadde jeg urett for øie i mitt hjerte, så vilde Herren ikke høre.
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
Men Gud har hørt, han har aktet på mitt bønnerop.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Lovet være Gud, som ikke avviste min bønn og ikke tok sin miskunnhet fra mig!
