Salme 66
1 Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
Dem Sangmeister. Ein Lied. Ein Psalm. / Jauchzt Elohim, alle Lande,
2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
Besingt seines Namens Ehre, / Preiset ihn herrlich!
3 sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
Sprecht zu Elohim: "Wie hehr sind deine Werke! / Ob deiner großen Macht schmeicheln dir deine Feinde.
4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)
Alle Welt muß dir sich beugen und lobsingen, / Lobsingen deinem Namen!" (Sela)
5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
Kommt, schauet die Taten Elohims! / Hehr waltet er unter den Menschenkindern.
6 Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
Er wandelte Meer in trocknes Land, / Daß man den Strom zu Fuß durchzog. / Drum wollen wir uns sein freun.
7 Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
Ewig herrscht er in seiner Macht. / Seine Augen schauen die Völker an: / Die Empörer dürfen sich nicht erheben. (Sela)
8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
Preiset, ihr Völker, unsern Gott, / Laßt laut sein Lob erschallen!
9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
Er hat uns am Leben erhalten / Und unsern Fuß nicht wanken lassen.
10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
Denn du hast uns geprüft, Elohim, / Hast uns wie Silber geläutert:
11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,
Du hast uns ins Gefängnis geführt, / Auf unsre Lenden Last gelegt.
12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
Du hast uns Menschen zu Herren gesetzt; / Wir sind in Feuer und Wasser geraten — / Aber du hast uns hinausgeführt, / Daß wir reiche Fülle genießen.
13 Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
Drum komm ich mit Brandopfern in dein Haus, / Will dir meine Gelübde bezahlen,
14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
Die meine Lippen kundgetan, / Die mein Mund geredet in meiner Not.
15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
Als Brandopfer bring ich dir feiste Schafe / Zugleich mit der Widder Opferrauch, / Ich opfre Rinder samt Böcken. (Sela)
16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
Kommt her, hört zu, ihr Gottesfürchtigen alle! / Erzählen will ich, was er mir getan.
17 Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
Zu ihm rief ich mit meinem Munde — / Und Lobpreis war auf meiner Zunge.
18 Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
Hegte ich Böses in meinem Herzen, / Adonái würde nicht hören.
19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
Aber Elohim hat mich erhört, / Er hat gemerkt auf mein lautes Flehn.
20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!
Gepriesen sei Elohim! Er hat mein Gebet nicht abgewiesen, / Seine Gnade mir nicht entzogen.
