Salme 66

1 Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,

Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!

2 lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,

Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.

3 sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,

Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.

4 al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)

Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)

5 Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.

Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.

6 Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.

Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.

7 Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)

Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)

8 I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,

I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!

9 han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!

Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.

10 Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.

11 i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,

Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.

12 lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.

13 Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,

14 dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.

15 Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)

Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)

16 Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!

Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

17 Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.

Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.

18 Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.

19 visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.

20 Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!