Salme 65
1 Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.
Ki he Takimuʻa, ko e Saame mo e Hiva ʻa Tevita. ʻE ʻOtua, ʻoku tatali ʻae fakamālō kiate koe ʻi Saione: pea ʻe fai kiate koe ʻae fuakava.
2 Lovsang tilkommer dig paa Zion, o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;
ʻA koe ʻoku ke ongoʻi ʻae lotu, ʻe aʻu atu kiate koe ʻae kakai kotoa pē.
3 alt Kød kommer til dig, naar Brøden tynger.
ʻOku mālohi kiate au ʻae ngaahi hia: pea ko ʻemau ngaahi talangataʻa te ke fakamaʻa ia ke ʻosi.
4 Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.
ʻOku monūʻia ia ʻaia ʻoku ke fili, mo ke fakaofi ia kiate koe, koeʻuhi ke ne nofo ʻi ho lotoʻā: temau fiemālie ʻi he lelei ʻo ho fale, ʻio, ʻo ho faletapu māʻoniʻoni.
5 Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgaarde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
ʻE ʻOtua ko homau fakamoʻui, te ke talia ʻakimautolu ʻi he ngaahi meʻa fakamanavahē ʻi he māʻoniʻoni; ʻa koe ko e ʻamanaki leleiʻanga ʻoe ngaahi ngataʻanga kotoa pē ʻo māmani, pea mo kinautolu ʻoku mamaʻo atu ʻi he tahi:
6 Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,
ʻAia ʻoku ne fokotuʻumaʻu ʻae ngaahi moʻunga ʻi hono mālohi; kuo nonoʻo ʻaki ʻae māfimafi:
7 du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjordet med Kraft,
ʻAia ʻoku ne lolomi ʻae longoaʻa ʻoe ngaahi tahi, ko e longoaʻa ʻoe ngaahi peau, mo e maveuveu ʻoe kakai.
8 du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,
Pea ʻoku manavahē ʻi ho ngaahi fakaʻilonga ʻakinautolu ʻoku nofo ʻi he ngaahi potu mamaʻo: ʻoku ke fakafiefiaʻi ʻae ngaahi ʻaluʻanga ʻoe pongipongi mo e efiafi.
9 saa Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
ʻOku ke ʻaʻahi ki he fonua, ʻo fakaviviku ia: ʻoku ke fakakoloa lahi ʻaki ia ʻae vaitafe ʻoe ʻOtua, ʻaia ʻoku pito ʻi he vai: ʻoku ke teuʻi ʻenau meʻakai, hili hoʻo tokonaki pehē ki ai.
10 Du saa til Landet, vanded det, gjorde det saare rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,
ʻOku ke fakaviviku lahi hono tafungofunga ʻo ia: ʻoku ke pule ke tō ʻae ʻuha ki hono ngaahi keli: ʻoku ke fakamolū ʻaki ia ʻae ʻuha tuʻu mo tō: ʻoku ke tāpuaki hono tupu ʻo ia.
11 du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.
ʻOku ke tatā ʻaki ʻae taʻu ʻa hoʻo angalelei; pea ʻoku ngangana mei ho ngaahi hala ʻae momona.
12 Med din Herlighed kroner du Aaret, dine Vognspor flyder af Fedme;
ʻOku ngangana ia ki he ngaahi potu mohuku ʻoe toafa: pea fiefia ʻae ngaahi tafungofunga ʻi he potu kotoa pē.
13 de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; Engene klædes med Faar, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!
Kuo fakakofuʻaki ʻae fanga sipi ʻae ngaahi potu mohuku; pea kuo ʻufiʻufi foki ʻae ngaahi luo ʻaki ʻae uite; ʻoku nau kalanga ʻi he fiefia, ʻoku nau hiva foki.
