< Salme 65 >
1 Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.
Anumzamoka Saioni kumapi rankagia kamigahaze. Na'ano hugantegahune hutama ko'ma huvempama hu'nenuna zana tagra hugahune
2 Lovsang tilkommer dig paa Zion, o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;
Na'ankure Kagra nunamuntia nentahine. Maka vahera Kagriteke egahune.
3 alt Kød kommer til dig, naar Brøden tynger.
Tagrama kumitigu'ma antahintahi hakarema nehunkenka, Kagra ana kumitia apaserante'nane.
4 Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.
Kagrama huhamprintankeno, ruotge kuma tava'onte'ma nemanimo'a rama'a asomu erigahie. Kagri mono nompinka rama'a knare zane musezamo'enena avite'ne.
5 Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgaarde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
Anumzamoka knarezantfa huno mareri agatere'nea fatgo kavukva hunka nunamuntia antahinka nona hunerantane. Anumzamoka Kagra tagu'vazi ne' mani'nane. Ama mopafi vahe'mo'za Kagrite zamentintia nehazageno, hagerimpima afetema nemaniza vahe'mo'zanena kagrite zamentintia nehaze.
6 Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,
Kagra hihamukareti agonaramina trohunentenka, hanaveka'a eri ama hu'nane.
7 du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjordet med Kraft,
Hagerimo'ma krantokrantoma nehigenka, Kagra azeri arava nehenka, kokankoka mopafi vahe'mo'zama rankerankema nehazagenka, zamazeri neraganane.
8 du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,
Mopa atumparegama nemaniza vahe'mo'za ruzahu ruzahu kaguva zantamima erifore'ma hana zankura, ama zana, naza fore nehie hu'za nehu'za, tusi zamagogogu nehaze. Zage hanati kazigati vuno zage fre kazigama umani emanima nehaza vahe'mo'za Kagrama hana kavukvamo zamagu'a zamazeri otige'za tusi muse nehaze.
9 saa Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
Kagra mopa kegava hunenka tina aminkeno mopamo'a knare huno masavena nehie. Anumzamoka maka kaziga tina tro hunte'nanankino, knare huno witia tina amigeno, rama'a raga renente. Na'ankure Kagraka'a e'inahu huno fore hugahie hunka retro hunte'nana kante anteno efore nehie.
10 Du saa til Landet, vanded det, gjorde det saare rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,
Hozama rekorinte mopafina Kagra kora atrankeno runteno mopa ru fru nehuno, mopa ragana runezmane. Ana nehunka ata kora atrankeno hozafina runtegeno ne'zamo'a knarera huno nehageno rama'a ne'zana renente.
11 du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.
Kagra mago kafufina asomu hurantankeno, ne'zamo'a tusi'za huno amponere. Ana nehigeno kama vanoma hupinena nezamo'a aviteno herafineramie.
12 Med din Herlighed kroner du Aaret, dine Vognspor flyder af Fedme;
Hanki ka'ma kokampina trazamo'a hageno tretre nehigeno, agonaramimpina trazamo'a tretre huno refitegeno musena nehaze.
13 de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; Engene klædes med Faar, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!
Hanki krahopina sipisipi afutamine, meme afutamimo'za avitazageno, agupofina witi hozamo'a fankanino kankmuna omnetfa hu'ne. Ana maka trazama nenaza afu'mozane hozamozanena ranke hu'za zagamera hu'za musena nehaze.