< Salme 65 >
1 Til Sangmesteren. En Salme af David. En Sang.
NOU, e ke Akua, ka hilinai me ka hoolea iloko o Ziona: Nou no hoi e hookoia'ku ai ka mea i hoohikiia.
2 Lovsang tilkommer dig paa Zion, o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;
E ka mea lohe i ka pule, I ou la e hele aku ai ka io a pau.
3 alt Kød kommer til dig, naar Brøden tynger.
Lanakila mai na hewa maluna o'u: A o ko makou mau lawehala ana, o kau ia e hoopau ai.
4 Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.
Pomaikai ke kanaka au i koho mai ai, A e hookokoke ai hoi, i noho ia ma kou mau pahale: E maona auanei makou i ka pono o kou hale, o kou luakini hoano.
5 Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgaarde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.
Ma na mea kupanaha iloko o ka pono, E ae mai i ka makou, e ko makou Akua e ola'i; E ka mea e manaolanaia'i no na welelau a pau o ka honua, A me ka poe loihi aku ma ke kai:
6 Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,
Ka mea i hoonoho paa i na mauna me kona mana; I kakooia me ka ikaika;
7 du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjordet med Kraft,
Ka mea i hoomalielie i ka halulu ana o na kai, Ka halulu ana o na ale o lakou, a me ka wawa ana o kanaka.
8 du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,
O ka poe e noho ana ma kahi loihi loa aku, ua makau no i kou mau hoailona: Ke hauoli mai nei oe i na puka ana o ke kakahiaka a me ke ahiahi.
9 saa Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.
Ke kipa mai nei oe i ka honua, a hoopiha ia ia a hu iwaho: Ke hoonui wale nei oe i kona waiwai me ko ke Akua kahawai i piha i ka wai: Ke hoomakaukau nei oe i palaoa na lakou; No ka mea, pela no oe i hooponopono ai ia.
10 Du saa til Landet, vanded det, gjorde det saare rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,
Ke hoohainu nui mai nei oe i kona mau lapalapa; Me ka hoomaniania i kona mau kaha; Ke hoopalupalu mai nei oe ia ia me na ua: A o kona ulu ana'e kau e hoomaikai nei.
11 du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.
Ke hoolei mai nei oe i ka makahiki me kou lokomaikai: Ke hookulukulu nei kou mau kaa i ka momona;
12 Med din Herlighed kroner du Aaret, dine Vognspor flyder af Fedme;
Ke hookulukulu nei lakou ma na kula o ka waonahele; A ua kaeiia na puu me ka hauoli.
13 de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; Engene klædes med Faar, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!
Ua aahuia na kula i ohana holoholona, Ua uhiia hoi na awawa i ka palaoa: Ke hooho nei lakou no ka olioli; Ke mele mai nei no hoi lakou.