Salme 64

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — I Huda, aⱨlirimni kɵtürgǝndǝ, meni angliƣaysǝn! Ⱨayatimni düxmǝnning wǝⱨxilikidin ⱪuƣdiƣaysǝn!

2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

Ⱪara niyǝtlǝrning yoxurun suyiⱪǝstliridin, Yamanliⱪ ǝyligüqi ⱪaƣa-ⱪuzƣunlardin aman ⱪilƣaysǝn.

3 skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

Ular tillirini ⱪiliqtǝk ɵtkür bilidi; Mukǝmmǝl adǝmni yoxurun jaydin etix üqün, Ular oⱪini bǝtligǝndǝk zǝⱨǝrlik sɵzini tǝyyarlidi. Ular ⱪilqǝ ǝymǝnmǝy tuyuⱪsiz oⱪ qiⱪiridu.

4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

Ular bǝtniyǝttǝ bir-birini riƣbǝtlǝndürüp, Yoxurun tuzaⱪ ⱪuruxni mǝsliⱨǝtlixip, «Bizni kim kɵrǝlǝytti?» — deyixmǝktǝ.

6 Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

Ular ⱪǝbiⱨlikkǝ intilip: — «Biz izdinip, ǝtrapliⱪ bir tǝdbir tepip qiⱪtuⱪ!» — dǝydu; Insanning iq-baƣri wǝ ⱪǝlbi dǝrwǝⱪǝ qongⱪur wǝ [bilip bolmas] bir nǝrsidur!

7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

Lekin Huda ularƣa oⱪ atidu; Ular tuyuⱪsiz zǝhimlinidu.

8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

Ular ɵz tili bilǝn putlixidu; Ularni kɵrgǝnlǝrning ⱨǝmmisi ɵzini neri tartidu.

9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

Ⱨǝmmǝ adǝmni ⱪorⱪunq basidu; Ular Hudaning ixlirini bayan ⱪilidu, Bǝrⱨǝⱪ, ular uning ⱪilƣanlirini oylinip sawaⱪ alidu.

10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

Ⱨǝⱪⱪaniylar Pǝrwǝrdigarda huxal bolup, Uningƣa tayinidu; Kɵngli durus adǝmlǝr roⱨlinip xadlinidu.