< Salme 64 >
1 Til Sangmesteren. En Salme af David.
in finem psalmus David exaudi Deus orationem meam cum deprecor a timore inimici eripe animam meam
2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
protexisti me a conventu malignantium a multitudine operantium iniquitatem
3 skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,
quia exacuerunt ut gladium linguas suas intenderunt arcum rem amaram
4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen
ut sagittent in occultis inmaculatum
5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
subito sagittabunt eum et non timebunt firmaverunt sibi sermonem nequam narraverunt ut absconderent laqueos dixerunt quis videbit eos
6 Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«
scrutati sunt iniquitates defecerunt scrutantes scrutinio accedet homo et cor altum
7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
et exaltabitur Deus sagittae parvulorum factae sunt plagae eorum
8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;
et infirmatae sunt contra eos linguae eorum conturbati sunt omnes qui videbant eos
9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;
et timuit omnis homo et adnuntiaverunt opera Dei et facta eius intellexerunt
10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!
laetabitur iustus in Domino et sperabit in eo et laudabuntur omnes recti corde