< Salme 64 >
1 Til Sangmesteren. En Salme af David.
Psalmus David, in finem. Exaudi Deus orationem meam cum deprecor: a timore inimici eripe animam meam.
2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
Protexisti me a conventu malignantium: a multitudine operantium iniquitatem.
3 skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,
Quia exacuerunt ut gladium linguas suas: intenderunt arcum rem amaram,
4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen
ut sagittent in occultis immaculatum.
5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
Subito sagittabunt eum, et non timebunt: firmaverunt sibi sermonem nequam. Narraverunt ut absconderent laqueos: dixerunt: Quis videbit eos?
6 Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«
Scrutati sunt iniquitates: defecerunt scrutantes scrutinio. Accedet homo ad cor altum:
7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
et exaltabitur Deus. Sagittae parvulorum factae sunt plagae eorum:
8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;
et infirmatae sunt contra eos linguae eorum. Conturbati sunt omnes qui videbant eos:
9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;
et timuit omnis homo. Et annunciaverunt opera Dei: et facta eius intellexerunt.
10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!
Laetabitur iustus in Domino, et sperabit in eo, et laudabuntur omnes recti corde.